Vi mødtes, dengang
for lang tid siden.
Du virkede som en sød pige
og vi begyndte at snakke.

Du stod på DK – tanken
da jeg kom med Martin.
Vi pjattede og grinte.
Du sagde:
”GIV HAM DEN HALSKÆDE.”

Jeg gav ham den
fordi jeg stolede på,
at han ville blive glad
og han blev glad.

Vi begyndte i skole
det samme sted.
Vi snakkede stadig
og du var bare så sød.

Da Martin slog op
Du trøstede mig,
jeg kunne ikke have gjort det uden dig
MIN VENINDE!

Vi er som to magneter
vi er sammen om alt.
Følelsen af at have dig
lige ved siden af.

Når jeg tænker på dig
jeg bliver så glad.
Dig kan jeg stole på
du min ven.

Jeg ville være din ven
din kammerat.
Det blev jeg også
langt om længe.

Det eneste jeg frygter er
at du forlader mig.
Det må du aldrig gøre
det er det eneste jeg beder dig om?

For hvis du gør, ville den sidste strofe komme til at lyde sådan:

Pludselig var jeg forladt
i den store verden.
Hvad skulle jeg gøre uden dig.
Jeg elsker dig.
Jeg gad godt vide, hvad din
grund mon kan være?
Det eneste jeg ønsker lige nu er:
DIG & MIG
MIG & DIG
FOR EVIGT
LAD OS ALDRIG SKILLES!