Alene i en have, mellem lave buske
- en sommer.
Står 2 slanke og høje bambus.
De svajer og danser frem og tilbage i
Vinden der suser.
De står alene, men svajer stille
Over imod hinanden.

Bladene langs den slanke stamme
Flagre med vinden der blæser.
Op og ned, frem og tilbage
Indtil de til sidst falder af og lander
Hårdt, på den kolde jord.

Det er som om, der er et sprog
Mellem de to.
Som om de stille står og hvisker
Til hinanden.
Med hjælp fra de små fine blade.

Nogle gange, rører bladene
Hinanden.
Og som to nyforelskede, trækker hver
Især deres "hænder" til sig!
En vis generthed, der viser sig at opstå.

Med hjælp fra vinden
Kommer de tættere og tættere
På hinanden.
På et tidspunkt, bliver deres "arme"
Viklet ind i hinanden.
Der står de så stille og svajer sammen.

Hvis man tager ud til den selv samme
Have nu.
Vil man se de to selv samme bambus.
Men hvis man ser rigtig godt efter,
Et sted mellem dem begge.

Der vil man se, helt nede ved
Jorden.
At to nye spirer, er på vej op af jorden.
De to, som før var alene,
Er nu blevet en lille familie på 4.