Smerten i mit hjerte er snart så stor,
At jeg ikke længere kan ignorere det!
Jeg kan mærke at det er i tusind stykker
Og hver en del ligger spredt - væk fra hinanden
Så langt væk, at de ikke kan samles igen.

Smerten på min sjæl, ødelægger mig
Langsomt og smertefuldt.
Det gør ondt og smerten bliver stadig
Større og større.
For hver dag der går, hvor vi ikke er sammen.

Smerten i min mave, er så voldsom
Det føles som om den gør knuder.
Knuder, som synes ikke at kunne
Blive løsnet.
End ikke engang med hjælp fra venner.

Smerten på min højre side af kroppen,
Er forvoldt af mig selv.
Mig selv, når jeg er mest ked af det.
Så ked af det, at det eneste som fjerner
Smerten andre steder, er ved at skære i mig selv.

Smerten i mine øjne, gør så ondt.
At jeg næsten ikke kan græde mere.
Alligevel triller tårerne ned af min kind,
Og lander som våde pletter på min
Arm eller på min hovedpude.

Smerten af at føle sig forladt.
Kan være svær at tackle, men jeg håber
At det med tiden vil blive bedre.
Den er svær at sluge, svær at forstå.
Men trøsten er, at jeg ikke er alene om det!