Mens regnen siler, ser du på mig.
Dråber løber over dit smukke ansigt,
men dine øjne er bedrøvede.
Hvorfor bærer du sorg i dit blik?

Dine læber former ordet: Hvorfor?
"Er jeg bare legetøj?" spørger du stille.
Jeg ved ikke hvad jeg skal svare.
Gemmer mig bag tavshedens mur.

Blidt tager jeg om dig, knuger dig.
Mine læber rører ved din kinds hud.
Min mund smager saltet fra dine tårer.
Du græder stille. Vender dig langsomt bort.

Dine afvisende øjne smerter mit hjerte.
Gør mig ked af det, bange, ubeslutsom.
Langsomt går du fra mig, ud i nattens mørke,
hvor jeg ikke længere kan nå dig.

Snart er morgenrøden med lysets farver.
Regnen vil forsvinde med dagens komme.
Du vil være borte for altid, være et minde.
Var jeg dog bare gået hjem til dig, i tide.