På en københavnsk lokalradio havde man et telefonprogram, som jeg selv var med til at assistere ved. Studieværten fik en lytter i telefonen, der stillede det ene nærgående spørgsmål efter det andet. Denne studievært var en frisk fyr, der forstod at svare rapt uden at være fræk.
På et tidspunkt sagde han til lytteren:
"Vender De dem aldrig om og ser efter smukke unge damer på gaden?"
"Bevar mig vel!" svarede lytteren, "tror De jeg er pervers!"
"Nå, så tør jeg vædde med, De ikke er et rigtigt mandfolk."
"Vel er jeg da ej! Jeg er en kælling!"
Lytteren var en midaldrende kvinde med en dyb stemme a la Cleo, og næste gang hun ringede ind til et telefonprogram på samme nærradio, begyndte hun med at sige, at hun i dag ikke vil tages for at være en mand.