Man har det med at tage alt for givet
alle de små mirakler i livet.

Duggen der dannes i daggryets time
træet der mister bladene sine
og varsler efterårets kulde
nøjagtig som vi forventer det skulle.

Fuglen der kvidrer når foråret kommer
varmen der ventes når nu det bli'r sommer
rosen hvis kronblad i vinden nikker
iklædt et væld af torne der stikker.

Kærtegn fra en vi elsker, holder af
tager vi næsten for givet dag for dag
men hver dag bringer os et nyt mirakel
som en evigt tændt, uudslukkelig fakkel.

Vi skulle glæde os over hvad verden har os bragt
i stedet for at tænke på grådighed og magt
for mirakler der gennem livet er sket
er desværre af mange blevet overset.