Solene eksploderer i en retarderende syreregn, hun føler sig gul, hun føler sig fri som en fugl, selvom hun godt ved at løven ligger i skjul
Bag havestolen, som står dér og griner skummelt; den er hul

Hun strækker grådigt sine øjne ud efter de vansirede æbler, som galoperer gennem hullet i hendes mave.
Hun ved ikke helt hvad hun skal lave,
men hun ved at klovnen med jernmasken er hendes slave

Himlen er neon grøn, kommoder og lænestole
står i kø ved Netto, for at få deres løn.

Klovnen med jernmasken danser en dans
hysterisk og smuk, og i sidste instans
griber han månen, trækker den ned og gemmer den i Pandoras æske.
Hun er uhyggeligt smuk, badet i en gullig væske
den nøgne kvinde som ligger spredt ud over gaden
Regnorme og pasta.

Lænestolene danser tango i en eksalteret galop
der var engang en gud, men hun har sagt op
Trækfiskene flyver mod nord i stimevis
I timevis.
For at få en hestekrop.

Klovnen sælger oxygen
til folk med treogtyve ben
han ser sig selv som dybt gemen
Hun er stadig
ubegribelig

I ét nu sluger hun vejen, folder sig sammen til en avis båd
Klovnen vil udrette en grusom dåd:
han samler landevejen op, folder den til fine ballon dyr, krænger sin sympati ud over en uskyldig forbipasserende skrigegrøn elefant,
som skriger løs om Immanuel Kant

Hun voldtager alle gadelygter hun sejler forbi
mens uret på bomben tæller ned fra ti
Ud af himlen kommer en Vallak-flyvestør
som myndigt forkynder hvordan vi alle dør

Hendes hoved står på bordet, hun vil spise alting
med et hul gennem brystet og en vielsesring

den nøgne kvinde flyder i stumper til Paris
hvor hun vil købe en lysegrøn is
men Paris er imploderet
hun er ude af sig selv
hun skylles op ved bredden af en elv

Klovnen byder hende op til vals
de spiser månen, og skriger for fuld hals
Komfuret brøler lystige middelalderviser.