Ligger der med hovedet i dine hænder
   Tænker tilbage på søvnløse nætter.
   Dit mørke hår skjuler dine trætte øjne
   Føler at livet har overhalet dig indenom

Alt er pludselig så meningsløst og cafeteriet står hun i om natten
   Serverer for lastbilschauffører og flakkende sjæle
   Hun drømmer Dallas lignende fantasier - og Daniel Steele fylder hendes reol
   Kæresten gjorde hende gravid og stak så til Spanien med søsteren
   De gamle plager hende om at finde en mand og hendes søn er astmatiker
   En gang i mellem drikker hun byen tør med veninderne i håb om at glemme
   Og hun vågner op hos en fremmed familiefar en søndag morgen klokken fem
   Når hun ikke arbejder er hun poet i de nedtryktes tegn og prøver at fornægte forlagenes afslag
   Intet var gået som det skulle og de lange nætter alene i lejligheden på femte sal knækkede alle hendes drømme
   Den gang hvor hun var klar til at tyre verden med ungdommens naivitet - fandt hun pludselig sig selv i et hårnålesving.

Du røg af sporet lige inden dit liv skulle begynde og i kummen dit hoved befandt sig. Men spejlet sagde du stadig var stor.

Ulykkelig kærlighed og et tårevædet skrig ud i natten
   Hoppede hun i havnen?
   Ned blandt bildæk og rustne cykler sank hun. Måske..
   I mørket.
   Ned til stjernerne.

Ingen så dig efter den dag og ingen søgte et svar.
   Alle vidste du var død.
   Om du levede var lige meget.
   Du var ikke eksisterende i de øjne der kendte dig - ikke mere.