Hun kikkede, men så intet. Tænkte kun på lyden. Lyden af mobilen. Denne brummende, dirrende lyd. Det gav et "gib". Nu kom den. Hun kunne mærke det næsten før den kom. Det gav et sug i maven, skyndte sig at åbne. Ja, den var god nok! Havde ikke kun hørt syner. Det var fra en af hendes mange mobil-flirter. Kunne snart ikke holde rede på dem mere. Har svært ved at adskille dem fra hinanden. Har jeg for mange, tænkte hun ved sig selv. Nej, det er for spændende. Jeg må ikke gå glip af noget. Tænk, hvis der pludselig var én. En, der ville mere end det. En, der ville komme. Komme og give hende ægte kærlighed. I den rigtige verden...
Så! Nu er der en ny flirt på mobilen. Hvem er det? Spændende? Nå, 23 år! Igen, sjovt det altid er omkring den alder. Ja, dem der kontakter MIG på flirten. De kender jo min alder. 33 år. Måske er det fordi, jeg er lidt barnlig i mine beskeder. Nej, ved nu ikke? Kan være de bare vil have en, der er lidt ældre og moden. En, der tør skrive det hele. Egentlig kan jeg også bedst lide dem der er yngre end mig selv. Ja, sådan er det, og det gør ikke noget, de kommer langt væk fra. Bare de kommer. Hov, en ny igen! Aha, han ser spændende ud. Hvem var det nu jeg lige skrev med lige før? Jeg tror det var; hmm? Nå jeg sender bare en besked til dem alle sammen. Den samme besked. Så husker jeg det måske! Åh, nu fik jeg et billede fra ham, der skriver alt det søde til mig. Nøj, han ser sød ud. Han vil have, jeg også skal sende et billede af mig. Åh nej, tænk af mig! Ok, jeg sender det, hvor jeg har make-up på og udslået hår. Ja, og smiler. Nu har jeg sendt det! Åh nej, nu skriver han nok ikke mere så. Jeg skulle aldrig have sendt det. Men på den anden side, hvorfor ikke? Der er da nogle, der synes jeg ser godt ud. Ja, det gør jeg da egentlig også. Skal bare tabe mig lidt. Men det er jo bare så svært. Har ikke tid til at røre mig, gå til sport, lave slankemad. Har ikke tid! Jeg har så mange. SÅ mange jeg skal skrive med. Nu kom lyden igen. Smider det vasketøj fra mig som jeg skulle til at ordne. MÅ bare se. Se, hvem det er fra. Det er ham igen. Han skriver, jeg ser godt ud. Han vil møde mig. Men har ikke råd til billetten. Er det mon bare noget han siger, eller? Jeg betaler den jo bare. Ja, det skriver jeg til ham nu. Måske han snart kommer så. Jeg køber kun en enkeltbillet. Tænk, hvis han er vidunderlig og skøn, så får han ikke lov at komme hjem igen. Så skal han blive her hos mig. Så skal han blive her... hos mig. Lyden! Nu fra en af de andre. Ja, han er åh så sød, ham her. Men hov, nu vil han også komme. Det skal han også gøre. Måske skulle han komme først. Han betaler selv billetten, og jeg har ikke mange penge. Faktisk har jeg underskud. Den sidste mobilregning... Den var lige stor nok. Og den næste! Ja, den bliver nok endnu større. Nu koger kartoflerne. Nej, jeg slukker for dem. Har ikke tid til at lave maden færdig alligevel. Tror jeg går på grillen og køber en burger eller pommefrites. Nej, begge dele. Ja, så kan jeg skrive på vej derop og imens jeg venter på "maden". Jeg vil gerne tabe mig. Men... nu er jeg gået helt herop. Og... jeg skal også gå tilbage. Så kan jeg godt spise grillmad. Nu har jeg fået 3 beskeder på en gang. Det er hi, hi... fedt det her! Jeg skriver først til Jens. Så kan jeg skrive til, øhh... Peter og ja, så til Jack. Åh, det kører rundt i hele min krop. Det er så skønt! Og tænk! Ja, tænk hvis der pludselig kom én. Én til mig. En jeg kunne dele mit liv med. Glæder, sorger... Måske jeg så kunne få styr på mit rodede liv. Mit rodede hus. Min rodede have. Ja! Ja, jeg tror snart det sker! I morgen... begynder jeg at rydde op i mit liv. Mit hjem. Og... ja, jeg kan mærke, jeg allerede er begyndt at rydde op i mit hoved! Måske! Åh, ja!