Det skal nok gå altsammen
lige til mit stoppested,
hvor altet stoppes
sammen med piber og sokker,
og også min udvikling stoppes,
og rørene stoppes,
indtil min indvikling
af sjælens sejlgarnsbombe,
det kan der være noget om,
den detonerer eksplosivt.
og skyder stopningerne ud
af indfaldsvejene
til de stører byer,
hvor en lav sols gry
forgylder skyer,
der er så lave at de
kun kan kaldes tåge,
men som denne dag
har kastet sit grå gys,
og fremstår som en
saxofonisk solo
af uigennemsigtige
guldtoneret opslugelse,
som jeg glider ind i
med livet og rattet
i let rystende hænder,
sådan ville jeg gerne forsvinde,
det skal nok gå videre altsammen.