Dette er visen om Grimbolt den svage,
Som ej kunne løfte en lysestage
Han var en ganske særegen mand
Hvis dumhed gik over enhver forstand
En papkasse havde han, det var hans hus
Dén delte han kun med sin kæle mus
Jeronimus hed den, den kom fra Moskva
Hvor Grimbolt han just var paa vandring en dag
Musen den havde skam været i knibe
mens Grimbolt han spillede sækkepibe
katten den stopped' han ned i en sæk,
Hvorefter han tabte den ned i en bæk

han og hans mus, de kom vidt omkring
i timevis gik de i ring og i ring
fortællingen den var meningsforladt,
En dag hørte Grimbolt saa om en skat
"dén maa jeg finde!" tænkte han straks
Og vores helt var ganske vaks
Han bygged' en flaade af tønder og siv
sejlede væk for at redde sit liv
For kongen var selveste Gerhardt den skæve
Som delte sit hus en sur gammel tæve
Han hadede Grimbolt, og ønsked' ham død
For oppe i hovedet var han lidt blød

Gerhardt var konge i Russernes land
han var ej just nogen afholdsmand
Han drak rødvin i tøndevis
spillede Poker med Simon Spies
Han var en mand, som fulgte sit kald
Ambitiøs, dét var han i alle fald
Han lagde planer og skabte intriger,
for han ville herske i samtlige riger
Med Grimbolt havde han haft et spil kort,
Hvori han var gaaet ganske i sort
Han tabte, og følgerne var heraf
At Grimbolt sku' lægges i en sarkofag

Dette faldt ej just Grimbolt paa sinde
Han var en mand, som helst ville vinde
Han sleb sin sværdfisk og gjorde sig klar
Til at fortælle dén gamle nar
At han da godt nok var noget saa sær
Hvilende paa sine laurbær
Skønt han var konge og ganske mægtig
Utilregnelig og nederdrægtig
at tænke sig han kunne kommandere
En mand, som tit lader sig retardere
Nu var gode raad godt nok paa syre,
han satte sig ned, og greb til lyre

Om ham begyndte feer at danse
Mens hr. Gerhardt han lod sig forskanse
bag en rustning lavet af blik
raabte han, som det dengang var skik
en udfordring, som vores helt ej forstod
saa han drog til kongen, højt ved mod
til kongens datter ville han fri
forære hende en svinesti
men kongen brød sig ej just herom
og saaledes gik det da Grimbolt han kom
højt paa sit muldyr med skarpsleben stør
at kongen ham mødte, en anelse ør

og kampen den vared' i elleve dage
til sejren den faldt hos Grimbolt den svage
og Grimbolt blev konge, og det var jo heldigt
for han forærede ganske lemfældigt
kongens juveler til gud og hver mand
og saa forlod han sit fædreland
og herefter vandred' han atter af sted
musen dén havde han altid med
han rejste fra landet og drog vidt omkring
saa og hørte utrolige ting
og han drog bort og blev munk i Tibet
og siden dén dag blev han aldrig mer' set