Der danser en pige i Rio.
Hun er skøn som en stjerne i Bio.
Hendes bryster duver og hofterne vugger,
så Atlantens bølger mod stranden sukker.
De ekkoer blidt min længsel mod solen,
at rejse væk, at flygte fra stolen.

Vor sne er nu snavset og snusket
og skovlet i dynger så sjusket,
og skyerne hænger og truer,
deres bulmende gråhed os kuer.
Vi længes mod vår og sommer god
og tærer på sidste års overflod
af vitaminer og glade minder
om sommerens dejlige letklædte kvinder.

Jeg længes mod syden, jeg vil danse med pigen,
til stranden i Rio går al min higen,
synet af hende gør mig så "hot",
og rigtig at røre var bedre end godt.
Lad mig drage af sted til den fjerne strand.
Til pige og by i det varme sand.
Så ville jeg vist være en lykkelig mand.
Men ak mine penge, de rækker ikke,
så jeg må sidde her hjemme og kikke.