En blind invasion og et bombardement
det er hvad vi byder dem, Line og Jean
og alle de andre uskyldige små
hver dag må de kikke og høre derpå
hvad verden blot udbreder for deres fod
af vold og af lidelse, drama og blod.

Vi tror, det forstår de sig slet ikke på
de lader det blot gennem ørerne gå
så derfor betyder det slet ikke spor
at de også hører lidt voldsomme ord
og lytter til vrede og stor skænderi
og oplever ufred og blindt raseri.

Tror vi, de er døve og ikke kan se
tror vi, at de aldrig mer tænker på det
tror vi, de kan vokse og udvikles frit
og lære om hvad der er dit og så mit
og lære at deles i alvor og leg
få ballast og mod til den stræbsomme vej.

Men Line hun lytter og Jean lytter med
de opfatter lidt, det kan mærkes et sted
dybt inde i sjælen der dannes et sår
det vokser og sidder der år efter år
én ting er at mærke, og høre og se
en anden er hvad der forstås helt af det.