Der dufter af syrener i min have,
jeg ved det,
for jeg har selv været derude
i korte øjeblikke,
hvor der har været varme
i luften,
i mit indre.
Der var noget, der tiltrak mig,
det lokkede,
måske var det synet,
udsigten gennem vinduet,
det grønne,
violette
og hvide
i en smuk forening.
Så var der duften, da jeg vovede sig derud,
en blød,
glad
fornemmelse,
et nyt perspektiv.
Der dufter stadig af syrener,
men jeg er inden døre nu
i en anden slags varme,
en anden duft,
andre farver,
sammenklemte,
dunkle,
uforklarlige.
Jeg leder efter den smukke forening
af farver,
duft
og lyd.
Trods mange lyde er her så stille,
så det bruser i mine ører.
Der må ske noget.
Når jeg står ved vinduet,
kan jeg se
det varme,
det bløde,
det glade.
Jeg tror, jeg vil gå udenfor
og blive der lidt,
for
der dufter af syrener i min have.