Du havde så travlt
med at komme af sted,
der var ingen plads til
godmorgen i fred.
"Mor vinker, vær nu stor"
Det var dine hastige afskedsord,
du så slet ikke det fortvivlede blik
i barnets øjne, da du gik.

Det samme går for sig
hver eneste dag,
du møder bestandigt
med stres og med jag.
"Jeg går nu, ha det godt"
"Mor, du sku jo se jeg ku tegne flot"
men du er ude med så hastige skridt
har ikke tid at vente lidt.

Har du monstro tænkt på
at barndommen er
den tid som du byder
dit barn nu og her.
Et liv så kort og langt
til grøde og vækst er der alt for trangt
når omsorg, kærlighed er taget på job
har barnet savn i sjæl og krop.