bag lukkede døre i hjertets kammer
sidder sjælen fortvivlet ensomt og forladt
tankerne formeres æder sig ind og smelter fast
som ild der brænder tørt træ og fortærer alt ilt

man sidder som forstenet og svækket af livets kamp
viljen styrken og selvtilliden er væk facaden er brudt
man lever i en usynlig skál den paralelle verden
vi huskes ej vi er et kort uddrag et glemt minde

man er det gode og flinke menneske den trofaste ven
den der hjælper lytter giver som ofre sig selv
folk opdager kigger bedømmer og viser en sin bås
vi viser den ydre person men ej det indre og sande jeg

gåden kan jeg ej besvare ej heller opfylde jeres bønner
en ting har jeg dog lært på min ivrige og farefulde færd
frygt ikke verdens kvaler men bekæmp dine egne
vis din egen side stå fast sæt grænser og dine sande kære vil vises