han er selveste børnenes ven
og han fortæller igen og igen
hans pen stryger på en papirsoverflade
og alle børnene bliver glade

når tankerne nu engang kommer
skriver han om den skønneste sommer
en eng så ung og fyldig
og aldrig er nogen skyldig

en dag da han i parken gik
en ide om en fugl han fik
da skrev han om en ælling som alle fik som fjende
og som ingen ville sig tilknytte eller binde

den sad som bundet til alle hjerter
dog uden at nogen fik smerter
det han til os ville sige
var at vi alle står lige

børnebøger var hans speciale
ligesom en hane der kan gale
han skrev som aldrig før
altid sig gemt bag en egetræsdør

manden som vi alle sammen kender
os en masse historier sender
fra barnsben af vi fik fortalt
for ham det eneste der galt