Disse lyde som når mine ører er som larm fra en trykhammer ulideligt er det at være i live her hvor der er så iskoldt at knive smelter paradoks hverken i dag eller i morgen vil du have at jeg skal æde shit du fylder vommen På fyldebøtterne du lader hånt om gribende formler du kaster os omkring til en latterlig tromme du er så fæl i den ensomme almagt at ligeyldigt hvor jeg vender mig hen så er det satan der vinker til mig mine fjender griner af mig og driller mig fordi jeg tror at du er skaberen så i hele mit liv har du ført svøben over mit hoved Enhver der tror på dig er efter vor gældende realitets-testnings-normer en sindsyg for emperi kan ikke bruges På det religiøse område hvordan skal jeg begynde når alting er hørt op kun du kender svaret på min situation jeg ved at du er almægtig og hvad du siger med ord det skaber du Men mine venner håner mig de kalder mig en kujon jeg indrømmer at jeg ikke ville så ihjel for at fri os fra kommunismen jeg troede hverken på kommunismen eller kapitalismen som ide så hvorfor for du efter mig hvad skulle jeg med alle de nederlag jeg har været en nørd matmatikken var et sted hvorder gjaldt nogle simple logiske regler men induktionsbevis er vel ikke noget vi er født med at forstå og at deducere noget ud fra en tre fire antagelsser kan ikke bringe min
fornøjelsesstruktur
til at vækkes

Jeg har en fornemmelse af at du kun vil have mig ned med nakken Men jeg bliver trods alle odds ved med at trække vejret så nu ånder jeg ind og nu ånder jeg ud og når jeg lægger mærke til mit åndedrag så er du også nær i tankerne men hvad vil du af mig jeg hører intet ord fra dig og omsider ser det ud til at denne tilsstand skal vare evigt Men sålænge hver dag er anderledes end dagen i går så er det jo spændende hvad morgendagen vil bringe

Jeg sidder ved min væv
og synger godmodige og vemodige sange
og hvor jeg vender mig hen
så ser jeg et lys
et evigt brændende kærtegn
du viser ved din enbårne søn Vor Herre at
det hele ikke er forgæves
du samler de små krummer op
fra gulvet og sender dem ind på den der ivrigt ligger ved fødderne af mig

Men mine indvolde krymper sig
og jeg fordærves mere og mere af dine vovestykker
hvad er det du vil
kan du ikke give mig et stykke af dit erkendelseslagen
hvor jeg kan ligge og komme mig efter dagens strabadser ugudelig var min bedste ven han brugte ordet gud men han troede ikke på dit væsen som et levende og åndende væsen du er en kontant Gud som kværner løs på en uendelig historie og yderst i det uopmålte område der gemmer du dig du leger skjul og gemmeer dig for at enhver der hader fred og ret færd skal fortabes Du glemmer ikke du hævner dig på en forældreløs og sender den gudfrygtige ud i alskens strabadser så hvor skal jeg finde mig selv ialt det rod som er samlet sammen i hjertet af mig mine læber brænder og jeg tørster men ingen giver mig vand

Her i helvedes forgår
to porte
den ene er hvid
den anden er grøn
jeg skal vælge
Og hvad skal jeg vælge efter

den hvide uskyld
ellerde grønne rabarber
Jorden er en blå planet
og hverken i morgen eller i går tryglede jeg om kap med djævelens unger Jeg er træt il mig til hjælp Min Gud Du er jo kærlighed så hvorfor lader du mig sidde alene men nok om det jeg vil være din trofasste tjener og bringe det til fald som ikke fortjener at komme med på Kærlighedens ø så jeg retter mig efter de impulser du sender mig Nådige Hellige Ånd vær ikke tavs men vær en talsmand som fører mig til en munter sal hvor der ikke drikkes i spandevis og hvor cigaretter og røg ikke findes Led mig til livets kilde ligegyldigt hvor langt jeg skal gå jeg trættes ej når mit mål er at glæde dig så husk på mig i din visdom Jeg savner ikke noget jeg har alt jeg har din Kærlighed.