Giv mig et kirsebær
og jeg vil aldrig fortryde
at jeg lod mig sende ned til Jorden

for at udbrede livets og tilgivelsens væsen

bygger en bro fra dybden af nuet til næste gang jeg hvirvles rundt i blanding af gåpåmod og trivsel som kommer af lysende opdrift hvor Kærlighed til Livet er en sikker favn gemmer mig bag hyacienter for at lytte til nektarens vibrationer lave en knægt på kommando og flyver mod månen i ny og næ vandre omkring på en fremmed galakse men ikke uden tolk ærer et nyt sprog og har frihed i min rygsæk sætter fortidens klumper og nederlag ud på et sidespor og lader vanskelighederne tårne sig op i hovedet på mine fjender Lyskysten er klar og jeg forhindres i at lave fejl fra nu af og indtil verdens end hvor alting blot begynder på en frisk: Der er ingen grænse for hvor meget jeg elsker at gå rundt i skyggen af
palmer på solkysten
og nyder solen behagelige aftenvarme

på min kind
kysser en smuk pige til godnat
og lader hende flytte ind i mit liv
her er dejligt at være
jeg føler livets glædestrålende piblen i mine årer

Dejlig er du
Du som læser dett
Du er i Kærlighedens favntag
og frihed til at gøre som du vil
kan ikke straks bedømmes på det indelukkede stormvejr
som jeg forhindrede i at ødelægge den nyplantede skov.

Frem for alt elsker jeg min Gud

og vandrer i lyksalighed fra nu af og til verdens ende
Kan godt begribe at visdommen fortæller at jeg ikke ved alt
men den yderste grund til at vi lever
er at det er fordi Gud vil det.

Han som opretholder livet, ved sin enbårne søn
Vor Herre,
som er over alt,
i alt og
gennemstrømmer alt