Blomster blomstrer ikke kun en gang om året, de skaber sig selv igen og igen og lever i ren ekstase, mens jeg kun blomstrer en gang. Skønhed er svær at skelne imellem, fysisk er vi intet, psykisk er vi intet, men månen, normerne, solen og traditionerne gør os til mennesker. Vi er ikke noget specielt, vi er kroppe, statuetter, eksempler for fremtiden. På os hviler ansvaret for den næste generation, det siger skæbnen, dog tror vi ikke på den. Vi holder livet i en hånd og trækker vores sjæl i den anden, og former det til det vi kalder en verden og et samfund. Egoistiske selvseende individer, lever kun efter narcissistiske drømme og blokerer for samfundets udvikling.

Hey jeg vil være statsminister, hvad siger meningsmålingerne?

Blomsten blomstrer påny, nu da det er vinter, menneskefjernt og psykisk koldt. Socialismen i folket bliver sat mere eller mindre på stand by, hyggen er kun at finde i strøgets få varme cafeer eller hjemlige stuer. Gader ligger øde og venner snakker sammen via distancer.

Velkommen til Fremtiden, stedet hvor alt er fjernt og dit nærmiljø er en mus og et brød, i dit eget hjem.

Blosterne blomstrer i skønhedens tegn, mens de unge gør oprør i hjertet og trækker i nødbremsen, konfronterer moralen og etikken med deres egne holdninger og splitter normen med deres mening, når nu lynet fra sjælen skærer hjernen i to dele.

VS VS VS, Vi lever og er.

Kærligheden stopper sin blomstring, tiden er på stnad by, da dette er årne for seksuelle tilfredsstillelser via tankerne. Musklerne spænder, kroppen tænder, og motationen står stille, mens en kamp mellem norm og tradition kæmpes.