På en bænk der sidder Madsen,
solen den vil snart gå ned.
Madsen han har mistet gassen,
ingenting er noget ved.
Himlen rødes over bakken,
hvorfor skal man ned med nakken.

Han blev så glad
da han blev hyret
og blev så trist
da han blev fyret.

De har flyttet produktionen,
skåret virksomheden ned,
flyttet ud af Unionen,
lagt det hen et andet sted.
Der sku' lønnen være billig
og al arbejdskraft så villig.

Han blev så glad
da han blev hyret
og blev så trist
da han blev fyret.

Han havde været rigtig god
og aldrig fået nogen klager,
han vidste hvor det hele stod
og havde orden i alle sager.
Han var en del af sit fag og sit job,
men nu var han altså bare sagt op.

Han blev så glad
da han blev hyret
og blev så trist
da han blev fyret.

På en bænk der sidder Madsen,
solen den er gået ned.
Madsen han har ondt af Madsen,
og det varer sikkert ved.
Det er sort nu over bakken,
månen lyser ham i nakken.

Han blev så glad
da han blev hyret
og blev så trist
da han blev fyret.

Træt han rejser sig fra bænken
ænser ej den våde eng,
verden svimler, hjertet værker,
nu går Madsen hjem i seng.
Ofte gråden uden tårer
triller ad en indre kind.

Han blev så glad
da han blev hyret
og blev så trist
da han blev fyret.