Jeg stjal en bid af natten
og skrev et lille vers,
for hvordan kan man sove,
når tanken er på tværs?

Den underlige uro,
som kommer over én,
og tankerne man tænkte -
man husker ikke én.

Det er det ubevidste,
der rumler rundt i mig,
selv om jeg lå og sov
så trygt nu her med dig.

Det uro gir= i maven
og klemmer i mit bryst,
forsvinder op ad dagen,
men det er ringe trøst.

Hvad er det mon der rumler?
Hvorfor sir= det ikke: "Hej,
jeg er den lille tanke,
som rumler rundt i dig."

Så ku= jeg sige til den:
"Stands dog det rumleri
for jeg vil bare sove
helt glad og tanke-fri."