Hun går ensomt rundt
mens solen glider ned
Hendes liv er ikke sundt
det er fordi hun ikke ved
hvad livet det er værd
selvom tåren er hed
og på trods af alt besvær.

Hun deler ikke sine tanker
kæmper med sin fantasi
holder på det der i hjertet banker
kender ikke kærlighedens magi
hun ved ikke hvad der vanker
måske er det fordi
hun aldrig ryggen ranker.

Hun i sjælen dvæler
ser næsten altid ind
selvom det ofte kvæler
hendes følsomme sind
hun græder til en sjæler
og tårer løber på hendes kind
mens hjernen mellem sind og hjerte mægler.

Hun ved hun må op
må prøve alt det der er godt
som sker på livets top
se på det der er flot
mærke at hjertet giver et hop
føle verden er et slot
inden livet siger stop.