Når solen sender sine stråler
Minder de mig om den første gang jeg så dig.
Som ved et mirakel var solen fremme den dag.
Den varmede og det føltes som en rigtig sommerdag.
Den sendte glimt til dine øjne - og de strålede som diamanter.
Dine smil var mere værd en en hel million
Og jeg vidste jeg ikke kunne modstå dig på nogen måde.

En følelse voksede i min mave - en dejlig flyvende fornemmelse -
Ved hvert smil, hver lille berøring, hvert ømt udforskende kys
Hver gang du tog mig i hånden eller gav mig et kram der sagde alt uden brug af ord.
Voksede den dejlige følelse og gjorde mig stræk og lykkelig.
Jeg ønskede jeg kunne åbne dig op og kravle ind i dig
For jeg kunne slet ikke få nok-
Det var ikke nok at være nær ved dig - røre dig - føle dig.

For hver gang vi så hinanden voksede fornemmelsen af ikke at have nok
Og hver gang vi måtte skilles gjorde det mere og mere ondt.
Jeg indså jeg uden at vide det - lige så stille og roligt
Var kommet til at elske dig.
Elske at ligge i din favn.
Elske at røre dig.
Elske at se dig.
Elske den måde hvor på du får noget frem i mig jeg ikke anede jeg havde.
Elske dine smil.
Elske at jeg i din nærhed ikke kan være sur eller ked af det ret længe.
Elske den måde du tog dig tid til livet.
Virkelig elske dig.

Det er en dag jeg aldrig vil glemme,
for den er noget nær den lykkeligste dag jeg har oplevet.
Og jeg kan stadig ikke få nok af dig.