Hvordan skal du dog kunne forstå,
at jeg ikke er parat til at høre de ord.
At jeg ikke siger og skriver ting,
for at få dig til at sige dem.
Tværtimod.

Jeg bliver bange, jeg bliver skræmt,
når du siger de ord.
Du må forstå at jeg ikke kan skrive dem,
at jeg ikke kan sige dem.
Tværtimod.

Jeg vil flygte, jeg vil skrige,
når du siger de ord.
Du må forstå at jeg næsten græder,
når du siger de ord, men jeg kan ikke.
Tværtimod.

Jeg bliver varm, jeg bliver kold,
når du siger de ord.
Du må forstå at det ikke sætter mig fri,
når du siger de ord.
Tværtimod.

Du må forstå at du skræmmer mig,
dig og dine ord.
Du må forstå hvad jeg gerne vil føle,
men ikke kan, med de ord.
Tværtimod.