Jeg kan ikke følge med.
Tiden løber fra mig.
Når jeg forsøger at nå den,
er den flere skridt foran mig.

Tiden lister afsted.
Jeg indhenter den nok.
Når jeg har brug for den,
begynder den at drille.

Jeg har næsten fat i tiden.
Med et tager Fanden ved den.
Den farer atter lystig afsted,
i et tempo, jeg ej kan følge.

Tiden leger kispus med mig
og den prøver at stresse.
Den flyver bare sin vej.
Og jeg hæsblæsende efter.

Nu vil jeg ignorere tiden.
Den kan bare passe sig selv.
Så bruger jeg dagen, som jeg vil.
uanset om tiden går eller står.