Hun gik en tur i skoven
Hørte fuglefløjt foroven
Lidt ensom og forladt
Blomster var i håret sat

Hun drømte om den store kærlighed
Om prinsen på den hvide hest
Men som vi jo alle ved
Består kun få den svære test

Hun satte sig ved søens bred
Og så ud over vandet
Da sprang en tudse frem - så stor, grim og led
Og satte sig ved pigens fod i sandet

Hun så på frøen med væmmelse og foragt
Og sagde "Gå væk med dig - din grimme frø !"
Men frøen svarede med al sin snilde og pragt
"Goddag Oh skønne jomfru mø"

"Du drømmer om en prins og kærlighed"
"Giv mig et kys og det skal du få"
Men pigen tvivlede på ordene fra frøen så grim og led
Skønt den talte smukt og dens øjne var blå

"Kys mig nu" bad frøen endnu engang
Og pigen tog den op til sin mund
Gav den et kys - og tænk engang
Foran hende stod en ung mand - smuk, stærk og sund

Klædt i fine klæder og med guldkrone på
Stod prinsen nu foran hende
"Du bad om en prins og det skal du få"
Sagde prinsen "Så lad os nu sammen binde"

Så pigen kyssede frøen og fik sin prins og kærlighed så stor
Rigdom, børn og kærlighed
Men husk nu alligevel på disse ord
At bag grimhed kan skjule sig indre skønhed