Jeg er en meget stille pige,
der ingenting har at sige.
Jeg føler mig ikke værd.
Ingen kan have mig kær.
Jeg må ikke tage det for givet,
at alle ting er lette her i livet.
Men hvordan er det endt sådan her?

Jeg er godt nok stærk, men også blød.
Men lige nu, har jeg svært ved de stød,
som tilværelsen gi'r mig stadigvæk.
Nederlag på nederlag, tilliden får et knæk.
Disse skuffelser er så svære at fordøje,
så mine forventninger er ikke særlig høje.
Ja, hvordan er det endt sådan her?

Jeg kan ikke finde ud af mit indre.
Jeg ved ikke, hvordan jeg kan lindre
smerterne, som ubønhørligt dukker op
i min stakkels, forpinte kvindekrop.
Jeg beder dig, tage mig i dine arme
og fortælle mig nænsomt med din varme,
hvordan det endte sådan her.