Din tilstedeværelse er nok
bare du er der
til at sprede glæde og tryghed
mere forlanger jeg ikke.

Men du kan ikke klare det fysisk
dine ben kan ikke følge med
du ville gerne
men vælger at sige nej tak.

Denne er den sidste tur
den hvor du burde være der
ikke kun for mig
men også dig selv og de andre.

Da du meddelte det til os
blev der død stille
du sikrede os hele tiden
at det var det bedste
og at du havde vlgt det selv
men hvad kan vi bruge det til
du vil jo alligevel ikke være der
når vi tager afsted....

Jeg kunne mærke skuffelsen
den ville ikke forsvinde
en enkel tåre ville også frem
men jeg turde ikke slippe den
fordi jeg respektere din grund
og alligevel kan jeg ikke acceptere den.

Jeg ville ønske
at du havde sagt det fra starten
så havde jeg nok tænkt en ekstra gang
og nok ikke mig alene
men du ville ikke ødelægge turen
men det havde været lettere
at tage det fra starten
end nu....