Fandens oldemor sidder i sin stue og ser bister ud.
"Hvor fanden i helvede bliver han af?" kværner hun. Hun har været tidligt oppe ihvertfald før fanden fik sko på.

Men når man taler om fanden, dukker han jo hurtigt op. Så VUPTI... står han inde ved siden af sin oldemor.

"Nå dér er du knægt, hvor var du henne?"

Fanden mumler, at han var malet på væggen, og at hans pumpestok skulle til service, efter flittig brug.

"Nå nå nå, din lille satans lystløgner," kommer det syrligt fra fandens oldemor. "Du ved sgu da fandens godt at man skal hytte sine egne, og det må da for fanden være mig," fortsætter oldemoderen. "Men læs nu højt for mig, din lille røde djævel," siger oldemoderen. Med disse ord stikker hun ham en stor sort bibel.

"Av for helvede din satan." Oldemoderen har lavet en klassisk fejl, og kom til at stritte lidt med en finger idet hun ragte bogen frem rækker man fanden en finger tager han sgu hele hånden.
"AV AV..."

Fanden tager mod bogen, men brænder nallerne på den da den er som en varm kartoffel.
"Av for satan," råber han.
Man kan tydeligt se Fandens oldemor skære en grimasse af fryd...
"Hæ hæ hæ, der fik jeg fandme ram på ham," tænker hun.

Fanden tager bladet fra munden og begynder at læse op:
"Gheløf jemsy ytrlim..."
"STOP for helvede," råber fandens oldemor, "du læser sgu da Biblen ligesom Fanden selv... !"
"Øhhhhhhhh... Næe, jeg tror jeg vil være alene idag," men Fanden er ikke sådan at få ud af huset har man først budt ham indenfor bliver han der i evigheder. Men eet fif kender hun dog og siger:
"Snip snap snude," og så er Fanden og hans pumpestok fandme ude...