At være handicappet eller have en kronisk sygdom er en kamp i sig selv,
men at have en usynlig kronisk sygdom
eller et usynligt handicap er et mareridt.

Folk siger jeg er for aktiv,
men de dage hvor jeg er så træt,
at jeg ikke kan sidde op,
men må gå i seng.
Dem kan ingen se.

De dage hvor smerten æder mig op og jeg må tage morfin,
der måske gør, at jeg kan kravle ud af sengen
og gå udenfor en dør.
Dem kan ingen se.

De nætter hvor jeg ligger vågen det meste af natten,
fordi angsten for at dø og forlade mine kære æder mig op.
Dem kan ingen se.

Frustrationen, afmagten og vreden, når lægen siger:
- du er syg det må du lære at leve med.
Dem kan ingen se.

Vreden over at høre folk sige om mig
- hun er fuld
- hun er doven
Dem kan ingen se.

Kære ven
hvis du ser et andet menneske
se rask ud men ikke har det godt
så lad være med at dømme
for måske er hun syg,
men du kan ikke se det.