Lægens venteværelse. Et koncentreret billede af samfundet, kogt ned til sygdom, genetiske fejl og slutteligt død. Det er svært ikke at smile når man sidder der med sin egne problemer. I mit tilfælde er det et snørklet urinrør. Hvor patetisk er det ikke, især når man er blandt kræftpatienter der skal til sit ugentlige tjek. Så er det bare en mindre ting at lide af. Som fodvorter. Eller ligtorne.
Det mest mærkelige er at jeg ikke altid kan se hvad de andre lider af. Jeg sidder ved siden af en dame i halvtresserne. Hun er pæn og nydelig, ingen synlige skavanker. Mon hun har dårligt hjerte? Eller måske en sprunget ringmuskel efter en lidt for heftig tur i swingerklubben? Det er ikke til at vide... Måske er det eksem i armhulen?! Jeg beslutter mig for at det er problemet. Hun smiler til mig, venligt og høfligt.
Ved siden af damen sidder en ung mand. Han må være i tyverne. Han er sikkert i gang med en uddannelse som civilingeniør og arbejder ved siden af som kassemand i Netto og bartender i studenterforeningen på uni. Det er ren win-win for ham. Rabat på mad og sprut og nemmere adgang til pigerne. Det er sikkert også derfor at han sidder der. Efter et engangsknald har han fået kyssesyge, det vil i hvert fald forklare hans små sår omkring munden. Og det er sur røv. Ingen sprut og piger det næste lange stykke tid, kun rabat på mad i Netto. Og ved den erkendelse føler jeg mig pludselig lettet over at han sidder ved siden af damen og ikke mig. Mon han er urolig? Urolig for dommen fra lægen?
Jeg har været i dette venteværelse i over 10 år. Altså ikke på en gang, men et par gange om året over et spænd på 10 år. Det vil ikke være forkert at sige at min læge har et nært og måske endda tæt forhold til mit snørklede urinrør. Det kommer helt automatisk når han næsten har set mere på min pik end min kone har.
Sygeplejersken kommer ud og siger et navn. Jeg hørte ikke hvilket, men damen rejser sig og følger med hende. Nu er der en tom stol mellem mig og den unge mand. Heldigvis bemærker han ikke tomheden mellem os, da han er travlt optaget af sin mobil, for øvrigt endnu et sygdomstegn i det moderne samfund.