Nu sidder jeg her igen. Jeg hader undervisningen, og alt hvad det indebær. Flere årtiers brug har givet rummet en lugt, der er umulig at få ud uanset hvor meget rengøringspersonalet lufter ud. På vej hertil stødte jeg på pedellen ude i gangen. Jeg fik at vide af Mikala, at han stod foroverbøjet, mens han tog sig til det skaldede hoved i et forsøg på at få den nyerhvervede aircondition til at fungere. Jeg kunne lige forestille mig hvordan han stod dér, halspulsåren pulserende i et faretruende forsøg på at slippe væk fra den fedladne krop. Mikalas skingre latter gennemborede mine ører, og jeg akkompagnerede hende i en kakofoni af hysterisk pubertetslatter.

Frk. Højbjergs trippende trin kom hastigt forbi min plads ved siden af Mikala. Jeg fornemmede på de korte mellemrum mellem trinnene at hun var stresset. Mere end hun plejede at være. Døren blev smækket med et brag, og efterfulgtes af en tung mappe der ramte en hård bordplade.
"Jeg tolerer det ikke!"
Hendes stemme dirrede af indestængt raseri, og jeg forsøgte at forestille mig det gribbelignende ansigt, lagt i arrige folder.
"Det er fjerde gang i denne uge, og den bil kostede mig mange penge, og et næsten ødelagt forhold til min mand!"
"Ha! Dit forhold er sgu da allerede dødt!"
Jeg kunne hører adskillige stole blive vendt om i retning af stemmen. Ingen i klassen brød sig synderligt om Frk. Højbjerg, men ingen havde turdet fyrer så spydige bemærkninger mod hende.
"Det ham den nye, ham med den manglende fortand jeg fortalte dig om." hviskede Mikala, mens stilheden lagde sig ildevarslende omkring os.
"Frk. Højbjerg er helt væk, det som om hun er ved at eksploderer" tilføjede hun efter lidt tid.
Frk. Højbjergs trippende trin kunne høres igen, og jeg vidste med sikkerhed at hun var på vej mod den nye dreng. Et ønske om at være normal igen, og ikke have et handikap, som forhindrede mig i at følge med i optrinnet, skød op i mig.
"HVOR VOVER DE UNGE MAND!..." eksploderede det pludseligt fra Højbjergs mund.
Jeg forventede at det næste ville blive en verbal duel uden lige, men hvad der skete var ik' hvad jeg havde regnet med.
Der lød et højt gisp fra alle i klassen, efterfulgt af et kraftigt bump.
"Hvad sker der?!" hvæssede jeg til Mikala.
"Hun... hun... d-d-død...".
En stol blev hurtigt skubbet ud, og en dør smækkede.