Alt er kaos. Trækker vejret dybt og forsøger at få styr på vejrtrækningen. Går hen til bogreolen og tager bøgerne ud en efter en.

Det har altid været sådan. Nogle gange er det værre end andre. Hun kæmper for at holde det hele ud og holde det inde. Hun lever i rod, kaos og en verden ude af kontrol.

Bestikskuffen er ordnet og alt markeret med labels, der viser hvilke rum i skuffen, der skal indeholde knive, gafler... de andre retter sig ikke altid efter det. Det frustrerer hende.

Tøjet er lagt sammen. Alt har bestemte pladser og ligger på sirlige rækker i skabene.

På hylder er alt organiserer i kasser med skilte, der angiver hvad der skal være i kassen.

Der skal være orden. Men børn, mand og hunde gør livet til et levende mareridt. De drysser ting overalt fra skoletasker, sportsudstyr, beskidt tøj, bøger, tekrus, sko, nutellakniv, brugt plaster, håndcreme, æbleskrog...

Alt sejler omkring hende og hun må konstant tøjle et latent hysterisk anfald og forsøge at lade være med give efter for trangen til at rydde op, ordne, smide ud, sætte på plads og rette til.

Sofapuderne er en konstant kamp og de flytter sig hurtigere end hun kan nå at sætte dem på plads. Hun får fnidder.

Brødskuffen er altid i kaos. Med tomme poser, knækbrød der vælter ud af emballagen eller noget gammelt. Hun fatter ikke de ikke kan se det.

Overfyldte skraldespande giver følelsen af afmagt og at alting kæmper imod hende.

Hun må have orden. Men i det kaos hun lever i må hun ofte lukke øjnene og lade som om hun ikke ser det.

Hun fokusere på små zoner, hun kan tage magten over. I hvert fald for en tid.

Makeup hylden. Klinisk orden. Kun et bestemt mærke, der er farvekoordineret i pasteller. Har præsteret at smide en gave ud, fordi den ikke passede ind i systemet.

Mobiltelefonen. Hun ordner Apps i farveorden og funktioner.

Små åndehuller, der trods alt gør det muligt, at ånde.

Bogreolen. Alle bøgerne er ude. Hylderne tørres af. En for en sættes de på plads i farveorden. Blålige toner på en hylde. Rødlige toner går over i orange og gule bøger. Enkelte passer ikke ind. De får en lille afgrænset hjørne for særligt udfordrede der ikke passer ind.

Hun træder tre skridt tilbage.

Endnu en kampzone er erobret. Endnu et område i kontrol.

Diagnose: Frau Fucking Perfect