Jeg ligger trygt og varmt i min seng og er kun lige ved at nå til bevidsthed, da det hamrer på min dør. "Zombierne! De kommer herop! Luk mig ind, jeg ber' dig!" eftersom jeg knap er nået til bevidsthed har jeg svært ved at tro på min kærestes ord. De underlige traskende lyde nede fra stuen kommer tættere på. "Brainzz..." hører jeg, og glemmer alt om min kæreste bag døren. Jeg kigger straks over mod det åbne vindue. "Jeg har jo et forsvar bestående af valnødder, solsikker samt squashplanter klargjort ude i haven!" tænker jeg, imens jeg gør klar til at springe. Hun er nok allerede blevet spist alligevel.
Jeg åbner øjnene, og kigger lige ind i hendes. Det er ikke til at tro vi har været sammen i så mange år. "Jeg elsker dig," siger jeg til hende. Hun smiler. Hun læner sig tættere på mig, og jeg lukker mine øjne mens vores læber mødes og skaber en smuk melodi. En vidunderlig symfoni af kærlighed, der breder sig ud i lokalet. Sommerfuglene galoperer i maven, og jeg løfter min hånd for at ae hende på kinden. Hendes bløde hud er som silke for mine fingre, og symfonien fortsætter. Jeg åbner øjnene igen og jeg ligger i min seng. Min kæreste banker på døren. "Jeg husker situationen nu. Det her er sket før!" tænker jeg, imens hun råber efter min hjælp. Sætter kursen mod vinduet. Springer.
I det øjeblik jeg rammer jorden, går alt i sort og jeg mærker hendes læber der langsomt giver slip på mine. "Betyder jeg noget for dig?" spørger hun med et glimt i øjet der signalerer at hun kender svaret. "Du er grunden til at jeg stadig lever. Uden dig, så..." Jeg lægger mærke til en forstyrrende mørk hårvækst der vokser på hendes arme. Jeg kigger op på hendes ansigt, men det er ikke længere hendes. Jeg stod ansigt til ansigt med et monster. En varulv. Den blotter sine skarpe tænder, og jeg når ikke at reagere før den åbner sit store gab. Alt bliver sort.
Med et sæt åbner jeg øjnene, og sætter mig op. Jeg er i min seng, og endnu engang banker det på min dør. "Ja, ja. Zombierne. Jeg gider ikke mere!" afbrød jeg hende i mine tanker. Jeg løber hen til vinduet. Springer. Jeg rammer atter jorden, og endnu engang går alt i sort.