Jeg elsker dig. En sætning så lille, men den ender alligevel med at give mig kvalme. Aldrig har en sætning givet mig så meget kvalme som den. Går ned at gaden. Det er valentinsdag. Dagen hvor alle kærestepar og forelskede tosser køber en masse blomster og slik til deres udkårne for at vise deres kærlighed. Dagen der giver mig ekstra meget kvalme. Bare det at gå ned at gaden og se alle de par der kigger så forelskede på hinanden. Det er ikke til at holde ud. Prøver at indgå all de uendeligt ulidelige forelskede par, men det er så godt som umuligt. Men hvad ellers kan jeg gøre? Jeg skulle være blevet derhjemme, under min dyne. Så ville jeg virkelig have undgået all disse par og lykkeligt glemt alt om denne skrækkelige valentinsdag. Går ind i en videoforretning, som jeg elsker at gå rundt i og bare kigge. Går over til spillene.
Ser en mest smukke pige jeg nogensinde har set. Det slår klik for mig. Aldrig har jeg følt noget så vidunderligt. Ser hende komme over til mig og præsentere sig selv som Maria. Ser ind i hendes smukke øjne, der er så grønne og dybe. Præsentere mig selv for hende og vi falder i snak. Går ud af forretningen med Maria ved min side. Kan ikke få øjnene fra hende. Hun er min sol i det mørkeste mørke. Den sol jeg aldrig troede at jeg ville finde. Hun kigger på mig med de samme øjne som mig. Har det største smil på mine læber og kan ikke få det af igen. Vil ikke tage det af nu hvor jeg har fundet den drømmepige jeg aldrig troede jeg ville finde. Vi går ned af gaden, hånd i hånd. Totalt opslugt af hinanden. Køber hende den største buket roser jeg kan finde, køber hende de bedste chokolade stykker jeg kan finde. Tager hende med mig hjem. Kysser hende så inderligt og holder om hende. Ser hende endnu en gang ind i øjnene. Lader de ord, som ellers gav mig kvalme, slippe over mine læber. Jeg elsker dig.