"Det sorte dyr, jeg bærer i min mave, kastede sine lange fangarme ud og satte ild til alt omkring mig. Dyret rasede og sitrede, så jeg knap kunne stå på benene. jeg borede neglene ned i hovedbunden for at overdøve den altopslugende sorte klump, der brændte i mig.
Jeg græd og hikstede og hev efter vejret."

Jeg lægger blyanten og trækker en hånd gennem håret.
Dyret er for længst faldet til ro. Det er han ikke.
Jeg læner mig tilbage i den hårde kontorstol og lægger en varm hånd på maven. Luften fylder mine lunger med en let prikken til dyret. Det bevæger på sig, men sover stadig.

Jeg må virke ufatteligt skræmmende, når jeg er i dyrets vold.
Denne fuldstændig altopslugende følelse, der brænder i hver en frustreret fiber, og får mig til at sige de mest forfærdelige ting.
Min ellers kontrollerede og afmålte væremåde eksploderer i kaskader af verbale skudsalver.

Nu sidder han inde ved siden af, helt alene.
Han siger, han sagtens kan klare mine udbrud. Han ved jo, at jeg arbejder på at slippe af med dem.
Dagbogen er vores måde, at komme udenom det sorte dyr. Jeg skriver og skriver - side efter side, indtil klarsynet rammer mig, og jeg kan tale med ham igen.
"Jeg er nået frem til noget klogt," vil jeg indlede det med.

"Det sorte dyr i min mave har altid været der. Ligeså længe jeg kan huske.
Det har ikke behandlet mig særlig pænt. Når vrede, frustration eller forurettelse vækker dyret, ødelægger jeg alting for mig selv. Men det har altid været der.
Er der ikke noget trygt ved, at jeg ved, at når dyret overvælder mig, så sker der noget?
Dyret skaber handling. Udvikling. Og bevares - ødelæggelse.
Men jeg er fascineret af det.
Jeg drømmer om, at overgive mig selv til det."

Jeg griber viskelæderet og ser igen på de sidste linjer.
Hvad ville han mon sige til det?
Ødelæggelse er en mørk kraft. Hvad siger det ikke om mig, at jeg fascineres af den?
Han ville give op, hvis han vidste, at jeg ikke ønsker at slippe af med dyret. Jeg ved, at han læser dagbogen fra tid til anden.

Jeg trækker på smilebåndet og lader sætningen stå.