Lægens venteværelse

Opgavebeskrivelse

Beskriv en situation i lægens venteværelse, hvor der er andre end dig der venter på at blive ekspederet. Typen af læge er helt underordnet, men brug gerne fantasien. Læg særlig vægt på spændingen, nervøsiteten eller frygten for det der skal komme ved et besøg hos lægen. Beskriv de tilstedeværende personer. Skriv teksten i jeg-form.

Vågner mine muskler er ømme, som om jeg er blevet gennembanket, men det er jeg ikke, har aldrig prøvet at blive gennembanket.
Vakler ud til køkkenet og sætter kaffe over. Ringer til doktoren.
Sekretæren svarer rapt.
”Hvad så Jørgen, hvor har du nu ondt?”
Sidder i bussen. Det er regnvejr og alle passagerne lugter af fugtighed og det der er værre. Jeg tager mit halstørklæde op foran mund og næse.
Sidder i venteværelset. Der er 6 før mig. Det er grusomt, at få trukket pinen ud sammen med folk der sidder og hakker i det og roder rundt med deres genbrugs snotteklude. Godt jeg ikke skal give dem hånd. Tiden snegler sig af sted.
Døren går op.
”Jørgen, så er det vist dig…”.
Lægen rakker mig hånden, men jeg undgår den og siger.
”Jeg nøs lige før og holdt hånden op, så nu er den fuld af…du ved nok og det vil du vil ikke have?”
”Uha!, nej tak”, siger lægen og spritter sine hænder.
”Nå Jørgen, det er jo ikke så længe siden du var her sidst, det var stress og forhøjet blodtryk, du fik lidt medicin og påbud om, at holde dig fra de store kaffe mængder… har du skåret ned?”
Lægen ser på mig og jeg føler mig skyldig.
”Lidt, men jeg har så mange smerter i arme og ben. Men så læste jeg, at Fibromyalgi er smerter i muskler, en somatisk reaktion på depression, angst og stress, tror du det kan være det?”
Lægen læner sig tilbage.
”Jørgen, du har læst rigtigt og jeg vil ikke udelukke, at det er svaret. Desværre er der ikke så meget at gøre ved det. Det Emonologiske System bekæmper angreb på kroppen, vira og bakterier. Nogen gange kan det ikke skelne angreb udefra eller indefra og så kan det angribe musklernes bindevæv”.
Jeg bliver svedig og klam i hænderne, blodet forlader mit hoved og jeg fremstammer.
”Jeg vidste det, en bindevævssygdom…er det farligt?”
Lægen smiler.
"Mit bedste råd til dig; Find noget andet at gå op i, meld dig til sport måske Yoga"
”Er det hele, skal jeg ikke have noget for det?”
”Nej, du kan købe noget muskelafslappende på apoteket, skal vi tage dit blodtryk?”
Jeg går hjem. Måske jeg skal skifte læge, han ikke er kompetent nok. Går nedtrykt ind i det nærmeste Apotek.
"Jeg hedder Jørgen og jeg bærer på en sygdom som ingen kan se".

Skriv kommentar

Besvarelsen Hypokonder er publiceret 10/10-2011 16:50 af Poul Brasch (Blækhuset) under skriveøvelsen Lægens venteværelse.
Version 1 - 10/10-2011 16:50
Besvarelsen er på 403 ord og lix-tallet er 24.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

12 år siden
#1 Sanne Schlægelberger Hansen (Sanne82)
fantastisk tekst!
Jørgen er lidt til grin og jeg ler ad ham et par gange, men faktisk er det jo bare rigtig synd for ham!
Hypokondri er jo faktisk en sygdom, som ingen kan se og som folk desværre bliver trætte af at høre om, hvilket gør det endnu sværere for den "syge."
Derfor synes jeg også du får det super godt fortalt. Vi griner af ham, men har også rigtig ondt af ham.

Hilsen Sanne
12 år siden
12 år siden
#2 Poul Brasch (Blækhuset)
Hej Sanne 82.
Du er den første der læser denne skriveøvelse. Den har ligget stille så længe, at jeg selv havde glemt den. Dejligt du fik lidt liv i den. Dejligt du hyggede dig, så har jeg opnået hvad jeg ville. Tak for roserne. Hilsen Poul
12 år siden