Inspirationsøvelse #6

Opgavebeskrivelse

Digt en lille fiktiv tekst ved hjælp af 5 foruddefinerede ord. Du vælger selv et tilfældigt sæt af 5 ud af i alt 25 ord, og det er dernæst din opgave at skrive en lille historie som bygger på disse ord. Ordene må gerne ændres i forhold til bøjningsform. Alle 5 ord skal benyttes i historien, og de gemmes og vises efterfølgende sammen med din besvarelse for den videre bedømmelse. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje.

Hvorfor tænkte Bente, hvorfor? Hvorfor var hun blevet tvunget ud i denne voldsomme skinkekørsel? Den gamle Ford kunne ikke holde til slitagen, da hun kørte malerier og skinker. Hendes mand ejede transportfirmaet, og sagde altid, at hun blev nødt til at køre overordentligt hurtigt og "Cheap Trans", som firmaet hed. Så det prøvede hun på, det bedste hun kunne. Tricket var, at binde nogle af skinkerne fast til kofangeren, med den tykke ende inderst og den del, hvor man kunde se knoglen, yderst, således at den gamle bil blev ekstra aerodynamisk. Det fik bilen til at køre så hurtigt, at hun måtte bruge et par skinker bagtil, som downforce. Det var på den måde, hun sørgede for, at firmaet holdt dets rekordniveau - officielt var de det skinketransportfirma i Danmark, der havde den største avance pr. skinke.
Pludselig hørte hun en sirene i baggrunden. Hun kørte ind i nødssporet på den tyske autostrada og blev mødt af en mand i uniform.
-Der står gnister efter din bil, sagde han. Hun tænkte fuck, da hun allerede fra starten af turen havde vidst, at hun havde brugt for mange skinker som downforce.
Situationen var dårlig, det ville trække ud, og hun ville misse sin mødedato på det famøse skinke-galleri i polen. Politimanden bad hende udføre et spørgeskema, der ikke havde med malerier og skinker at gøre.
Da hun sad inde i politibilen, kom hun til at tænke på, at der i enhver bil var et nyt perspektiv på verden. Bag hver eneste bilrude var der en anden måde at se vejret på, som alligevel var det eneste mennesket tænkte på. For alt i denne verden er bare en slags solskin eller uvejr og skinker med stor avance er solstråler og paraplyer. Og på en måde var Hentebente, som hun også blev kaldt, glad for at se vejret fra et perspektiv, hvor der ikke var skinker overalt, da hun blev den første, der blev anholdt for sædelighedsforbrydelse med skinke og uagtsom behandling af lig. Men det er en helt anden historie.
Tilfældige ord: transportfirma, rekordniveau, uniform, mødedato, spørgeskema

Skriv kommentar

Besvarelsen Hentebente er publiceret 25/09-2011 00:15 af Firkantetrektangel under skriveøvelsen Inspirationsøvelse #6.
Version 1 - 25/09-2011 00:15
Besvarelsen er på 338 ord og lix-tallet er 37.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

13 år siden
#1 stifte
Griner og smiler. Skøn humor og et dejligt sprog! Tak for det.
13 år siden
13 år siden
#2 RoseAngel
Jeg ville gerne bo en times tid inde i dit hoved, det lyder som et vidunderligt sted hvis det kan producere en historie som den her! Den løftede virkelig mit humør efter at have siddet og skrevet en halv-trist samfunds kommentar af en historie.
Du får fem stjerner af mig for den der - og jeg vil rigtig gerne høre den historie 'skinke og uagtsom behandling af lig'? Hvad har Hentebente roddet sig ud i? En mistænksom affære med skinke-marfiaen? ;)
13 år siden