"Mor, råbte" Elina og løb med kluntende skridt hen mod hende.
"Hvad er der Elina," spurgte mor, Bella om. "Jeg er tørsdig," mor svarende Elina med desparat stemme.
"Jamen Elina dit fjolle hoved, du kan da tage noget at drikke nede ved vandhulet". "Nej. mor det tør jeg ikke.
Der står nogen af de der, øhh hvad er det bedstefar kalder dem. Dyr af ukendt art."
Mor, så bekymrende på Elina. "Kom Elina, du skal vise mig det jeg skal nok sørge for der ikke sker dig noget."
Elina, begyndte at løbe så stærkt hun kunne mod vandhulet, efter et stykke tid stod Elina og hendes mor forpustende og kiggende på, de ukendte dyr af ikke defineret art. Elina´s mor, sagde med vrede i stemme, "det er for galt de står og pumper alt vandet op med deres eget hjemmelavet snabel, hvad har de tænkt sig vi skal leve af?" Elina, stod skræmt bag ved hendes mor.
Moren, stak stablen i vejret og lavende et elefant kald. Elina, tænkte for sig selv, åhh nej. Nu har mor, kaldt af bedstefar, godt jeg ikke er dem. Hun hørte buldrende fodtrin, og viste at det var ham." Hvad er der spurgte, han med bekymret stemme," Elina´s mor pegende med snablen på de ukendte dyr. Han så på dem, og rejste sig på bagbenende og løb hen imod dem, imens han råbte. "Hvad bilder i jer ind, der er også andre her i nærheden. Burde vi ikke kunne samarbejde," de svarende ikke. Han gik lidt tættere på, og de ukendte arter som stod på bagben kiggende skræmt op på ham, og de begyndte at løbe. Elina kiggende trist i jorden, og tænkte hvorfor kan vi ikke være venner, det ville være bedre end at være bange for dem, og dem for os.