Mon der egentlig er nogen der har noget fornuftigt at sige?, jeg mener, det er sgu da altid det samme til de trivielle møder. Tag nu for eksempel Per, han tror sgu altid han er en fandens karl smart. Og i virkeligheden synes vi alle han er dum at høre på. Ja, eller det synes jeg ihvert ifald. Evig og altid skal han komme med en eller anden ”god ide.” Ej hvor er jeg træt af alle hans gode ideer, tingene kører da fint, salget er i top og produktionen kører. Ja, jeg burde da vide det, jeg har selv lavet sidste måneds markedsanalyse. Og den viser jo bare at tingene er helt i top.
Gaaab, det er da ulideligt, det er sgu lige før det er mere motiverende at høre en søndags gudtjeneste med pastor gud ved hvem. Nå, men der er da trods alt ikke længe til frokost, sgu også godt det samme. Trænger til noget mad, nå ja jeg har da en pose M&M’s i lommen. Dem af de store med nødder indeni, de kan vel mætte lidt til vi er færdige med den her cirkus forestilling. Hvis jeg nu bare er lidt forsigtig med at åbne posen så er der ingen der lægger mærke til noget, de har jo så skide travlt med deres optimering af produkt og udviklings pis. Hmm, har sgu den der følelse af at det her er sket før, havde jeg også M&M’s med til sidste møde? Hmm, tænke. Hvad var det nu lige der skete sidste fredag. Åh, skide hul i det, det var vel det samme ligegyldig ævl. Jeg kan sgu ikke engang huske det. Det er også lige meget, og nu vupti et par M&M’s lige ned i løgneren.
”Arne?”, du synes måske det er kedelig det jeg står og fortæller? Det er sgu da også satans med jer hoveder, i har sgu også altid sådan en negativ og ligegyldig holdning til de ting jeg har at byde ind med. Jeg er ved at være træt af det, ja sgu af det hele. Birgit proklamerede også i morges at ægteskabet var slut. Ja, også at hun mente jeg ikke skulle se børnene. Ahh pis, det er sgu da også pisse ligegyldigt det hele. Hvad fanden er i egentlig for noge røvhuller allesammen? I kan sgu tage jeres lort og pakke sammen. Nu er jeg sgu færdig med jer. Ja! Med jer allesammen. Nu gider jeg sgu ikke det pis mere, Røvhuller.
Havd fanden går der af ham Per?, hvem i helvede tror han egentlig han er. Men hvad fanden laver han nu, NEEEEJ. Hvad fanden, han hoppede sgu ud af vinduet. Lisbet gør noget, ring efter en ambulance.