Ja. Jeg ser mig omkring. Jeg har helt sikkert siddet her før. Og set de andre sidde sådan der også. Det må være deja vu, sådan noget bras. Især når det varsler om dårlige tegn. Som nu, til en fremlæggelse i historietimen. Dagen var egentlig helt ok. Fredag, den 26/11.2010.. Min halvstorebrors fødselsdag.. Jeg har ikke hans nummer, tænker jeg, da jeg ser påmindelsen.. En anelse skuffet må jeg erkende.
Jeg genkender følelsen af at se min lærer stå ved kateteret. Han bøjer sig ind over det og virker lidt nervøs, som han plejer. Det grå hår ser rodet ud, men det generer mig ikke. Det gør det aldrig. Det passer lidt til ham. Han stammer også. Han er klædt i en sweater, med en skjorte under, og et par cowboybukser.
Normalt har jeg kun deja vu om en dag, der kommer en gang i næste uge, den kommer altid i en drøm når jeg sover umenneskeligt godt, og altid er der et eller andet, jeg gør forkert. Dog har jeg ikke haft det på det seneste. Alligevel drømte jeg om denne dag. Møg også. Gider egentlig ikke alle de dumme drømme, men de er da nyttige, så jeg ikke dummer mig helt så meget.. som jeg plejer.
Det var helt sikkert fremlægningen, der fik mig til at drømme om det. Jeg er garanteret synsk eller sådan noget, tænker jeg altid en kende skeptisk. Jeg er overbevidst om at der er noget, der ikke kan forklares og ikke er helt normalt, overnaturligt, men ligefrem at kunne spå fremtiden har jeg altid været lidt 'bop-bop-ik'?' over..
Og selvfølgelig er det min gruppe, der er sidst i rækken. Alle fire er vi piger. To blondiner, en farvet brunette, gætter jeg på, og så mig med mit grimme, kedelige blondine-brunette-mest-brunette-hår.
"Gruppe 9.," siger min lærer og tøvende rejser jeg mig, da de andre i gruppen næsten allerede har rejst sig. Satans også, jeg kommer garanteret til at læse op fra papiret.., tænker jeg koldt over for mig selv. Jeg stiller mig mellem to af mine gruppekammerater og begynder at fremlægge... håbefuldt.

(Skal siges, det faktisk er sandt. Nogle gange har jeg rent faktisk deja vu, ret tit..?)