Jeg tog fat i døren alt for tidligt. Det var i virkeligheden min bus der var kommet for tidligt, fordi der for en gangs skyld ingen trafik var. Der var 20 min. til jeg skulle ind til lægen. 20 min. i venteværelset. Jeg smuttede ind, og lukkede den friske luft ude. Enkelte hviskede i krogene, og kiggede ikke op, da jeg kom ind. I hjørnet sad en kvinde med et tørklæde om hovedet sammen med sin søn. En tåre faldt på hans foldede børnehænder, og det jog igennem mig, da jeg opdagede de væskende sår på hans hænder. Jeg tog hatten af, og satte mig på en træstol, der gjorde mere ondt end godt. Alligevel kunne jeg ikke rejse mig. Det føltes respektløst. Jeg hørte en mumlen ved siden af mig, og vendte hovedet for at se på den gamle mand ved siden af mig. Han bevægede læberne uden at jeg kunne høre, hvad han sagde. Som drengen havde han lukkede øjne og foldede hænder. Nu kunne alle høre, at døren var ved at blive åbnet igen. Alle kiggede op. Hun havde en strålende pink bluse på hvori hendes bryster bulede ovenud. Hendes korte, blonde, krøllede hår lignede noget jeg kendte, og stoppede mig fra at tage hende ved armen, og følge hende ud igen. ”Nej, sikke et vejr!”. Hendes efterfølgende latter skar igennem stilheden, da hun satte sig på den tomme stol ved siden af mig. Hun havde ikke slukket sin musik, som raslende lød ud gennem et par dårlige høretelefoner, der hang ud af hendes taske. Jeg skubbede forsigtigt til hende. ”Guud, nej, hvor pinligt!”. Nu kunne jeg mærke at den gamle mand på den anden side af mig, begyndte at røre på sig. Hans mumlen var stoppet med den unge kvindes entre. I stedet for at slukke for musikken tog hun høretelefonerne i, og skruede op. Hendes fod bankede i gulvet i takt til musikken. Jeg vendte mig kort mod den gamle, men flyttede hurtigt mit blik. Jeg prikkede til kvinden igen. ”Ja, hvad er der!?”. Stolen fløj tilbage, da den gamle rejste sig. Øjnene lyste, da han truende bukkede sig ned mod den lyshårede, som begyndte at græde. Døren til konsultationen gik op. ”Tina Holm”. Snøftende gik hun mod lægen, hvis ansigt var dækket i kontrasten mellem det dunkle venteværelse, og det klare lys der strømmede ud fra konsultationen.