Hun stod ved strandkanten og kiggede ud over havets smukke blå nuancer, da hun pludselig mærkede nogle stærke hænder tage fat om hendes hals bagfra og trykke til. Hun havde ikke hørt at der var nogen der nærmede sig. Hun havde kun lyttet til havets voldsomme brusen. Hun kæmpede for sit liv, skreg og sparkede et velplaseret spark bagud og ramte personen, så hårdt at han faldt ned på jorden og slap taget om hendes hals. Hun faldt som en sten ned i sandet og gispede efter luft mens hun langsomt vendte sig om for, at se hvem det var der havde villet hende noget ondt. Hun kendte ham, det var hun sikker på. Hun sad helt stille ude af stand til at flytte sig i bar stræk for manden foran sig. Hun var ude af stand til, at gøre noget som helst.
Kroppen dirrede voldsomt, da det gik op for hende hvem det var. Hvorfor ville han dog hende noget ondt. De elskede jo hinanden, så ufattelig højt og ventede et barn sammen. Ingen havde godt nok måtte vide noget om deres forhold, da det ikke var så velset i deres by, ja faktisk var det ikke velset nogen steder. Det var uhørt, men de elskede hinanden af hele deres hjerte. Det var da gengældt, deres kærlighed, det havde han selv sagt i morges.
Hun sagde ikke et ord, men hendes bevidsthed fortalte hende, at hun skulle komme væk derfra i en fart. Hun sparkede lidt i sandet for, at få sin krop til, at rykke sig, men for sent. Han var allerede oppe på benene igen, sparkede til hende, så hun rullede rundt i smerte og hoppede i et hurtigt elegant hop henover hende og lagde hænderne tilbage om hendes hals, trykkede til, mens hun kæmpede for livet endnu engang. Denne gang gav han ikke slip på hende lige meget hvor meget hun sparkede på ham. Han sad på hende mave med et ben på hver side af hende, så han kunne holde godt fast på hende.
Livet åndede ud af hendes krop med det sidste hårde tag om hende hals. Hun havde ikke kunne gøre noget - han var alt for stærk. Tårerne trillede ned af hans kinder, da han lagde sig ved siden af hende og hviskede "Undskyld skat, jeg blev nødt til det - ingen må vide, at jeg, din bror elskede dig mere end noget andet og gjorde dig gravid"