Jeg talte sekunderne, men da jeg kom til tyve kom jeg ind i en meditations lignende tilstand. Stille og rolig begynde varmen fra solen og strandsandet at varme min krop. Jeg kiggede ud over bølgerne og så surferne vælte sig i store bølger, jeg smilede og tænkte at det burde være mig. Jeg lukkede øjnende og lod igen tankerne flyve.
Jeg mærkede en kølig briste i mit hår og var glad for at jeg kunne mærke den tykke jakke og de varme vanter. Sneen var fantastisk, den dalede stille og rolig ned fra himlen, mens jeg bare lå der og kiggede på himlen, hvor det alt sammen kom fra. Det var ikke helt til at forstå. Jeg lukkede igen øjnene.
Jeg kunne høre min mor råbe, men hvad det var hun sagde, kunne jeg ikke helt høre. Men i samme sekund kunne jeg dufte det nyslåede græs og jeg vidste straks, at jeg nu var på den gård som mine forældre plejede at sende mine søskende og jeg ud for at se andet end by-livet. Jeg så min bror løbe forbi mig, det var fordi mine forældre var kommet for at hente os. Min bror hadede den uge på gården, mens min søster og jeg mente at det var den bedste af dem alle. Jeg strakte mine arme og mærkede græsset mellem mine fingre. Idet var der en hånd på min skulder og jeg gispede, min mund fyldtes med vand og jeg kom tilbage til virkeligheden.
Jeg kiggede forvirret rundt men fandt hurtig ud af hvorfor der var en hånd på min skulder. Der var noget galt troede jeg, men min træner fortalte mig at jeg havde bevæget mig meget, som om jeg kæmpede meget for at blive ved og de troede ikke jeg var faldet til ro. Så de valgte at stoppe træningen selvom jeg blev under.