Vores lille hemmelighed

Hemmeligheder

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort fiktiv historie om en person som holder på en hemmelighed - fx værende sorg, had, glæde eller forelskelse. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje. Du skal så vidt muligt prøve at benytte dig at teknikken "show, don't tell" - "sig det ikke, vis det". Teknikken går i sin enkelthed ud på at give læseren en oplevelse af historien gennem en persons gøren og laden, handlinger, kropssprog, ord, dialog, tanker, sanser og følelser - i modsætning til forfatterens egne redegørelser, beskrivelser og opsummeringer. Dog er det vigtigt at benytte teknikken med omtanke, netop fordi det er relativt tidskrævende at skulle vise i stedet for at fortælle.

Stemningen var høj da tæppet gik op og vi smilede alle til det klappende publikum. Vi bukkede, hujede, klappede af hinanden, af publikum, af musikken. Du smiler med dine rødblissede kinder til mig. Det virkede forkert, alt for forkert. Da musikken sluttede, kunne man høre den konstante mumlen og snakken blandt folk, imens de var på vej ud til deres biler. Ude bag scenetæppet var der larm og tumult, folk var tørstige og vilde efter en fantastisk forestilling. Du kom gående ind med et bredt smil og du slog dine små elegante hænder mod hinanden. Alle andre tiede og så på dine hænder der klappede langsomt men troværdigt.
"Det var.." du holdte en pause, og så rundt på os alle, "fantastisk!" Du lod ordet hænge i luften inden det sivede ind i vores opkogte hoveder. Vi hujede og grinede. Du lagde en arm om min skulder og hviskede halv højt igennem larmen.
"Du gjorde det godt, Ane" Jeg smilede til dig, og mine øjne funklede af træthed og en smule af lykke. Folk var som sagt tørstige og kasserne med iskolde øl blev sat frem. Du havde knappet en op til mig og jeg tog glædeligt imod den. Mørket der for længst var, faldt på gjorde gymnasiet dunkelt og hyggeligt at befærde sig på. Jeg kunne se din skikkelse komme gående imod mig og jeg kunne ikke rigtig kapere andet end det. Du kom op og satte dig ved siden af mig, og alt andet snak for forbi mig. Vi snakkede frem og tilbage. Du grinede og lokkede mig til at tage en tequila. Det var ikke det jeg havde regnet med fra din side af, men jeg var glad. Mine kinder blussede op og du lagde en hånd på min hals og gav mig et klem. Jeg tog villigt imod tequilaen du skænkede mig og derfra virkede alt sløret.
jeg havde ingen ide om hvad det var vi havde gang i, men noget var det, det kunne jeg mørke. Jeg stillede mig op af muren lidt ude foran hoveddøren og tog et hiv af min smøg. Jeg lukkede øjnene og spekulerede over hvordan det ville være på onsdag når jeg skulle se dig i øjnene igen.
"Hey you" sagde du halv stiv og du stillede dig foran mig og tog smøgen fra mig, "Har din mor ikke fortalt dig at rygning er usund?" spurgte du grinende og du tog selv et hiv før du smed den væk. Du strøg mit hår tilbage og jeg holdte vejret. Du pustede røgen ud på mig.
"Nok om mødre" hviskede jeg halv hæst.
"Jeg er sku gammel nok til at være din mor, Ane" hviskede du og sænkede dine læber mod mine.

Skriv kommentar

Besvarelsen Vores lille hemmelighed er publiceret 15/02-2010 20:42 af Hjorthen under skriveøvelsen Hemmeligheder.
Version 1 - 15/02-2010 20:42
Besvarelsen er på 449 ord og lix-tallet er 29.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

14 år siden
#1 IdaEjnar
God brug af show don't tell...
Et par grammatiske svipsere. Især et forstyrrende komma i

Mørket der for længst var, faldt på gjorde gymnasiet dunkelt og hyggeligt at befærde sig på.

Men en virkelig overraskende drejning til sidst. Cool og lidt sjovt.
En god historie! :)
14 år siden
14 år siden
#2 peterpedal
Hej Hjorthen

Jeg blev virkelig overrasket til slut. Det havde jeg ikke forventet. :) Man kan virkelig mærke Anes forelskelse, så jeg synes din 'show it - don't tell it' fungerer rigtig godt.

Du skriver i datid, og pludselig i tredje sætning skifter du til nutid

Du smiler med dine rødblissede kinder til mig.

Det holder ikke. Men faktisk synes jeg din novelle ville være blevet meget mere intens hvis du havde holdt den i nutid, og slet ikke benyttet datid.

Det virker ikke som om du har brugt nok tid på at læse korrektur, for du har rimelig mange stavefejl, som stopper ens læsning. Slå de ord op du er i tvivl om, eller få en god ven til at læse korrektur. Andre har nemt ved at finde de fejl man ikke selv ser, fordi man ved hvad der skal stå.

rødblussende, i stedet for rødblissende
halvhøjt, i stedet for halv højt
halvstiv, i stedet for halv stiv
jeg holdt vejret, i stedet for, jeg holdte vejret
sgu, i stedet for sku
halvhæst, i stedet for halv hæst

(der er for resten ret mange af de halv-et-eller andet ;-))

mvh Peter
14 år siden
14 år siden
#3 Lise Andreasen (anemone42)
Opgaven: Oh dear. Lærer og elev? Godt forklædt.

Historien: Er en beskrivelse af en aften. Der er ikke rigtig en krog, der får mig til at læse videre. Og jeg kan ikke lige finde på, hvad det skulle være ... Men noget, der gør mig opmærksom på, både at de vil hinanden og ikke bør. At det er "forkert" er ikke krog nok.

Det sproglige:
- Nogle skift mellem nutid/datid, jeg ikke forstår. Også noget med nogle kommaer.
- du HOLDT en pause
- Folk var som sagt tørstige så hvorfor gentager du det?

4 stjerner.

--
"Hvis du gerne vil takke for mine ord, kommentér da gerne en af mine øvelser."
14 år siden