”Ideen med at sidde her er er ret god.”
”Det slår fjernsynet med flere længder.”
”Ja mon ikke, især her inden døre.”
”Lunt og rart med kaffe og kage.”
”Se nu bare på ham dér.”
”Hvad? Hvem?”
”Årh, tag nu lige at vågn lidt op du. Lad det gerne gå lidt kvikt min ven.”
”Ja ja, hvem var det jeg skulle se på?”
”Ham dér, ham der går lige derhenne.”
”Nårh ham, jo jeg kan godt se hvem du mener.”
”Han har nye bukser på i dag.”
”Hvordan kan du se det?”
”Prøv nu bare at kigge ordentligt på ham.”
”Jamen jeg sidder her og stirrer alt dét jeg kan.”
”Kan du slet ikke se det?”
”Nej for pokker!”
”Altså! Har du helt glemt observeringens kunst?”
”Hvorfor dét?”
”Så vi hele tiden har noget nyt at tale om.”
”Du mener så vi stadigvæk har noget at dissekere?”
”Ja nemlig, bare så vi ikke glemmer hvordan det skal gøres.”
”Allright jeg intensiverer min observation af ham.”
”Det kunne være det hjalp hvis du nu tog dine briller på.”
”Ja nu kan jeg se hvad du mener, han får da problemer senere i livet med de bukser.”
”Hvis de da ikke opstår allerede nu.”
”Ha ha ja i det vejr her, kan det gå meget hurtigt.”
”Han ser da ikke dårlig ud.”
”Nej, men det bliver han snart.”
”Jeg kunne godt tænke mig at vide hvad han redder sig af skader.”
”Det bliver nok noget skidt hva’ ha ha.”
”Hm, skal vi advare ham?”
”Nej er du da tosset, ser du selvom vi er pensionerede læger, kan vi stadig godt bidrage til at hjulene i samfundet kører rundt.”
”Med dét hul han har i buksebagen, kommer han meget hurtigt ind til en af de yngre læger og får den helt store røvtur ha ha ha.”