Hemmeligheder

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort fiktiv historie om en person som holder på en hemmelighed - fx værende sorg, had, glæde eller forelskelse. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje. Du skal så vidt muligt prøve at benytte dig at teknikken "show, don't tell" - "sig det ikke, vis det". Teknikken går i sin enkelthed ud på at give læseren en oplevelse af historien gennem en persons gøren og laden, handlinger, kropssprog, ord, dialog, tanker, sanser og følelser - i modsætning til forfatterens egne redegørelser, beskrivelser og opsummeringer. Dog er det vigtigt at benytte teknikken med omtanke, netop fordi det er relativt tidskrævende at skulle vise i stedet for at fortælle.

Da hun steg ud af toget og løb ind i sin mors arme, følte hun trygheden og lettelsen over endeligt at være hjemme igen, strømme igennem hendes krop. De stod sådan, mor og datter, i flere minutter inden hun endelig kunne give slip.

”Var det godt at være hos far, Nicoline?” spurgte moren mens hun tog hendes hånd. Nicoline krympede sig ved morens lette tryk.

”Mmmh…” sagde hun og nikkede mens hun mærkede huden stramme sig over ryggen.
”Morten og jeg har lavet boller til dig. Ole har lovet at lave varm kakao.
Igen nikkede pigen blot, men denne gang mere stille.
Da de gik gennem banegården lagde moren godt mærke til at barnet humpede lidt. Hun ville spørge til det senere, lige nu ville hun bare nyde at hendes datter var kommet hjem efter sommerferie hos sin far.
Da hun havde hjulpet Nicoline lidt med selen ude i bilen, stod hun lidt og så på sin smukke datter. Hendes lyse har hang lidt ned over hendes pande og ind i hendes øjne. Da hun forsigtigt strøg det væk så hun bulen og revnen i panden.
”Hvad er der sket?” spurgte hun forundret.
”Jeg løv ind i et træ.” svarede Nicoline mut. Hendes små barnehænder skubbede morens væk,
”det gør ondt, når du rører ved det!”
”Når du kommer hjem kan du også få et dejligt langt karbad, Nicoline!” sagde moren på vej hjem, mens hun smilede til pigen i bakspejlet.
”Nej..” sagde pigen stille og lidt tøvende, kiggede ned i sin hånd og de kørte videre i stilhed
Hjemme var der boller og varm kakao. Hun sad stille og mut.
”Så er det bad tid Nicoline!” sagde moren frisk men hun tog Nicoline i armene og bar hende ud på badeværelset. Først kæmpede hun imod men til sidst lå hun bare i hendes arme og bevægede sig kun når hun gik op af trappen.

Da de var kommet ind på badeværelset og moren ville til at klæde hende af gik der panik i hende.
”Mor! Vil du ikke nok lade være? Jeg lovede far at jeg ikke ville vise dig det! Han bliver så vred på mig! Han sagde det var vores hemmelighed!” Hun begyndte nu stille og græde. Moren blev bange og begyndte, trods datterens ord, at tage tøjet af hende. Synet der mødte hende var forfærdeligt. Hen over pigens ryg gik lange nystørknede sår fra en pisk, på hendes arme var der blå mærker på næsten hver eneste centimeter og over hendes hænder var der sår som efter en kniv. Hendes ben var helt blå og fra hendes skridt begyndte der nu lige så stille at sive lidt blod.

Skriv kommentar

Besvarelsen Nicoline er publiceret 04/02-2010 22:36 af Cecilie Knudsen (Culle) under skriveøvelsen Hemmeligheder.
Version 1 - 04/02-2010 22:36
Besvarelsen er på 443 ord og lix-tallet er 22.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

15 år siden
#1 peterpedal
Hej Yourdesire

Av, for en hemmelighed!

Jeg synes din tekst flyder rigtig godt, og dine dialoger er også gode.

Alt sammen går lige ind i mig, og gør et enormt indtryk. Men til sidst synes jeg du skruer alt for meget op for effekterne. Det bliver så urealistisk, at jeg slet ikke kan tage historie seriøs, og det nok det sidste du ønsker som forfatter.

En enkelt af pigens skader havde været forfærdelig, men at hun både er pisket, har pule og revne i panden, blå mærker over alt, sår efter knive i håndfladerne, og måske også er blevet voldtaget. Det virker helt grotesk. Hun er jo til den store tur på skadestuen, og faren er sekunder fra et årelangt fængselsophold. Det virker helt urealistisk, at så lille en pige skulle have kørt med toget alene, med alle de skader uden at medpassagerer og DSB-personale havde reageret.

Men, det kan du altså meget nemt lave om på. Jeg synes du kunne skulle vælge én skade, og måske netop én som ikke kan ses, mens pigen er påklædt.

Jeg tror du undervurderer hvor stærke dine ord er. Du får netop vist hvor dårligt pigen har det, og det gør VIRKELIG et stort indtryk. Mht. de fysiske skader, ville jeg nok sige, at det er den sidste der giver mig mest kuldegys. Blodet der løber fra skridtet.

Brug min kritik konstruktivt, og lad dig ikke gå på af den. Du skriver virkelig, virkelig godt. Og jeg har også selv skruet for meget op for effekterne i mange af mine tekster, blot gysere.

Mvh Peter
15 år siden
15 år siden
#2 Cecilie Knudsen (Culle)
Hej Peter (:
Tak for kritikken, den var virkelig konstruktiv og jeg kan godt se hvad du mener! Jeg kigger på det til næste gang!
Cecilie
15 år siden
15 år siden
#3 peterpedal
Hej Cecilie

Velbekomme :)

Et godt tip: Husk at kæde din Fyldepennen-profil sammen med din forfatter-profil.

Når man opdager, at du skriver så godt som du gør her, før man lyst til at læse mere af dig, men man aner ikke hvad du hedder, og så kan man ikke komme videre.


Når man kæder sin Fyldepennen-profil sammen med din Forfatter-profil, kan man klikke ind på Yourdesire og se hvad din forfatter-profil hedder. Og det er det, man ikke kan nu.

:) Peter
15 år siden
15 år siden
#4 Cecilie Knudsen (Culle)
Hej, det ved jeg faktisk ikke hvordan man gør (:
Men jeg hedder Cecilie Knudsen hvis du skulle være interesseret.
15 år siden
14 år siden
#5 shoko-san
... spooky...
14 år siden
14 år siden
#6 Sine Simonsen (Sinegen)
jeg fik gåsehud altså... men jeg syntes også at du bare skulle have holdt dig til voldtægten og droppet pisken :)
14 år siden