Hemmeligheder

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort fiktiv historie om en person som holder på en hemmelighed - fx værende sorg, had, glæde eller forelskelse. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje. Du skal så vidt muligt prøve at benytte dig at teknikken "show, don't tell" - "sig det ikke, vis det". Teknikken går i sin enkelthed ud på at give læseren en oplevelse af historien gennem en persons gøren og laden, handlinger, kropssprog, ord, dialog, tanker, sanser og følelser - i modsætning til forfatterens egne redegørelser, beskrivelser og opsummeringer. Dog er det vigtigt at benytte teknikken med omtanke, netop fordi det er relativt tidskrævende at skulle vise i stedet for at fortælle.

Vi havde lige forladt biblioteket, da han greb min hånd. Jeg kiggede på ham og smilede. Selvfølgelig kunne vi godt holde i hånden. Det var koldt, og vi havde jo en lille flirt i gang. I stilhed gik vi hen ad gaden, og jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle sige. Han var dejlig sød, og helt utrolig lækker. Vi begyndte at flette fingre, og pludselig stoppede han op. Jeg kiggede ham i øjnene.
"Ved du godt, hvor meget jeg er vild med dig? Siden jeg så dig første gang på skolen, har jeg bare ikke kunne glemme dig". Han lød helt sikker, i det han sagde, og jeg troede på ham. Et kys landede på mine læber, og vi gik videre, mens mørket i en voldsom fart lagde sig over byen. Da vores veje måtte skildes denne aften, stod i længe og kyssede, og en vældig stor sommerfugl voksede i min mave. En dejlig følelse, og jeg måtte bare se denne fyr igen.

Det blev til flere møder, og jeg prøvede at ansøge ham på Facebook, men han gad ikke acceptere mig, hvilket jeg synes var mærkeligt. I et par måneder havde vi dette fantastiske forhold, men en aften gik luften.
Jeg var hos ham, da det ringede på døren. Vi lå i sofaen og hyggede lidt, og der var en romantisk stemning. Han gik ud og åbnede, og jeg kunne høre en kvindestemme. Forskrækket satte jeg mig op, tog min t-shirt på og gik febrilsk rundt og slukkede stearinlys. Jeg kunne høre de gik ind i gangen, og pludselig står der en højgravid kvinde i døren. Cecilie fra folkeskolen?
"Hvad laver du her? Han er min kæreste." spurgte hun. Fyren stod bagved og lavede tegn til mig. PANIK!!
Jeg greb en guitar, og overbeviste hende om, at jeg var ved at lære det. Hun var skeptisk. Men jeg kunne ikke gøre så meget ved det. Der gik fem minutter, og så var jeg ude af den dør! Inden jeg nåede at lukke den, greb den fyr min arm og hviskede: "Hvis du siger noget om vores forhold til nogen, så bliver det ikke længere sjovt at være dig."

Skriv kommentar

Besvarelsen Creepy Guy er publiceret 02/02-2010 14:00 af Nanna Dyveke (nanna13) under skriveøvelsen Hemmeligheder.
Version 1 - 02/02-2010 14:00
Besvarelsen er på 360 ord og lix-tallet er 24.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

15 år siden
#1 peterpedal
Hej Nanna

Virkelig velskrevet novelle. Du har ordene i din magt, et smukt sprog, og det flyder samtidig rigtig godt.

I starten sad jeg sådan lidt: "Ah, jeg må da kunne finde en fejl ..." :) Fordi både indrykning, kommaer, stavning og indhold var lige så perfekt som i en bog.

Jeg fandt nu også nogle småting hed ad vejen, som jeg vil nævne. Men jeg går kun i detaljer, fordi alt det andet er så perfekt. Inden det, vil jeg dog lige sige, at jeg ikke kan finde din "Show it, don't tell it" Jo, altså, den er enormt flot med hensyn til forelskelsen. I stedet for at skrive at hovedpersonen er forelsket, får du vist alle de skønne detaljer man oplever i sin forelskelse. Det er vildt godt, og det er nok det jeg elsker.

Fx "Et kys landende på mine læber ..." bare smukt.

Men jeg troede egentlig at "show it, don't tell it" skulle have noget med hemmeligheden at gøre, og det synes jeg ikke jeg kan finde i din tekst?


Småfejlene kommer her:

Da vores veje måtte skildes denne aften, stod i længe og kyssede, og en vældig stor sommerfugl voksede i min mave. "stod vi" skal det vel være. Når du er så dygtig, er det lidt sjusket at du ikke læser korrektur et par gange, og fanger sådan en fejl.


Det blev til flere møder, og jeg prøvede at ansøge ham på Facebook, men han gad ikke acceptere mig, hvilket jeg synes var mærkeligt. "synes" er nutid, og du skriver i datid, altså "syntes".


I et par måneder havde vi dette fantastiske forhold, men en aften gik luften.

Lidt underligt at skrive "dette fantastiske forhold", for du har jo ikke beskrevet et fantastisk forhold endnu. Kun et one-night-stand plus en afvisning på Facebook. Så jeg mangler noget med "Trods dette, fik vi alligevel et fantastisk forhold i et par måneder ..." eller noget i den stil. Og så den sidste "... en aften gik luften". Det har jeg godt nok aldrig hørt. Der plejer at være en gammel kliché der hedder "så gik luften ud af ballonen", men jeg har ikke hørt det forkortet endnu, til "en aften gik luften."!?


Jeg kunne høre de gik ind i gangen, og pludselig står der en højgravid kvinde i døren. Cecilie fra folkeskolen?

Først skriver du datid "gik ind i gangen", og så skriver du nutid "pludselig står der".

Det du gør, som du måske ikke ved?, er at du skrifter til "historisk præsens" også kaldet "dramatisk præsens"

Den historiske præsens finder vi i fortællinger, som vi godt ved foregår i fortiden, men som fortælles i præsens for at gøre den mere nærværende for læseren. Det, der fortælles, kommer til at lyde, som om det foregår her og nu. Og da din konfrontation mellem de to piger netop skal være dramatisk, skifter du til dramatisk præsens.

Men så skifter du igen til datid

"Hvad laver du her? Han er min kæreste." spurgte hun. Fyren stod bagved og lavede tegn til mig. PANIK!!
Jeg greb en guitar, og overbeviste hende om, at jeg var ved at lære det


Her skulle du nok have beholdt din dramatiske præsens (præsens=nutid), så det bliver "spørger hun ... fyren står bagved og laver tegn til mig ... jeg griber en guitar ..." og så videre.

Desuden ville jeg nok ændre

"Hvad laver du her? Han er min kæreste." spurgte hun.

til

"Hvad laver du her?" spørger hun. "Han er min kæreste!"

det lyder underligt at slutte med "Han er min kæreste" spørger hun. See?


Og den sidste

Inden jeg nåede at lukke den, greb den fyr min arm og hviskede:

Lyder meget underligt at skrive "den fyr", som om der var mange fyre i lokalet. Der er jo kun een, og netop een hun har haft et forhold til i flere måneder. Det havde været nemmere og meget personligt, hvis du havde givet fyren et navn til at starte med. Eller måske kaldt ham "min kæreste". Så bliver kontrasten mellem den store svigt til sidst også endnu større, hvis hun stadig kalder ham sin kæreste.

Uhyggelig slutning, jeg får virkelig lyst til at skubbe ham fyren ud over rælingen på Bornholmer-færgen. :)

Mvh Peter
15 år siden
15 år siden
#2 peterpedal
Hov "Da vores veje måtte skildes denne aften,"

skal selvfølgelig være

"Da vores veje måtte skilles denne aften .."
15 år siden
15 år siden
#3 peterpedal
Dramatisk præsens

Glemte også lige at side, at du skam gerne må skifte til den dramatiske præsens. Det er bestemt ikke en fejl. Du skal bare være meget bevidst om at du bruger den, og hvornår du bruger den. Normalt ville man heller ikke skifte fra datid til dramatisk præsens i samme sætning, men nok lige lade den ene sætning være datid, og så skifte til dramatisk præsens i den næste.

Men dramatisk præsens er spændende at bruge, og bestemt ikke en fejl. Man bruger den også meget i daglig tale. Fx når veninder mandag morgen sidder og fortæller hvad der skete til festen i fredags. Lige når det bliver aller mest spædende, skifter man automatisk til dramatisk præsens.

"Erik kom og hentede mig tidligt i Ford Scorpio'en, for det sneede jo helt vildt. Vi hørte musik, og glædede os vildt til at høre bandet. " (datid)
"Pludselig kommer Politiet med fuld udrykning, lige i røven på os, ude på motorvejen " (skiftet til dramatisk præsens)

:) Peter
15 år siden