Jeg forstod ikke rigtigt hvorfor jeg havde sagt ja. Måske fordi jeg aldrig rigtig er blevet inviteret og at tanken om at skulle smutte direkte hjem fra skole igen var ulidelig. Jeg passede slet ikke ind, det kunne jeg jo selv se når jeg så mig omkring. Rundt om mig stod syv andre piger, slanke, perfekt hår, make –up og tænder. Jeg selv sådan lidt halvbuttet, med ustyrligt krøllet tørt hår og bøjle. Jeg passer slet ikke ind her, hvorfor skulle jeg med? De andre piger gik med hastige skridt mens de diskuterede hvor vi skulle shoppe først? Jeg hørte ikke rigtig efter, havde aldrig været ude og shoppe.
Vi svingede ind i en butik med korte kjoler og lyserrøde toppe i vinduet. Pigerne så sig grundigt omkring, og gik ind og prøvede tøjet på. Jeg selv fandt et lille halstørklæde, men lagde det på plads igen,havde ikke forstand på sådan noget. Da pigerne skal betale henvender en af dem sig til mig og spørger om jeg ikke skal havde noget. Jeg ryster på hovdet , de andre stopper brat op og glor på mig. Har jeg dummet mig? Skulle jeg have taget det tørklæde med alligevel? Før jeg ved af det begynder de at hive det ene sæt tøj frem efter det andet. Jeg bliver puffet ind i omklædningsrummet, og imens jeg klæder om kan jeg høre dem tale om mig. De siger jeg sikkert er for tyk. Tøjet er for småt. De fniser og da den sidste trøje glider ned over hovedet på mig sker der pludselig noget. Den passer, den sad faktisk, perfekt siger de alle. Den så ikke skidt ud tænkte jeg. Den skal jeg have sagde de. Jeg forklare dem jeg ikke har pengene. De smiler til hinanden. Den højeste af dem hviskede til mig at jeg bare kan stjæle den. Jeg så forskrækket på dem alle, de sagde alle de havde gjort det og at der ikke nogen fare ved det. Jeg fortæller jeg aldrig kunne finde på at stjæle. De ser på hinanden og går til kassen for at betale. Isamme øjeblik vælter en anden kunde en lille krukke med hårbånd. Ekspedienten skynder sig at hjælpe. Uden at tænke over det, greb jeg trøjen og stoppede den i min taske.
Jeg kunne ikke tro det. Her sad jeg hev efter vejret. Velvidende at hvad jeg lige havde gjort var ulovligt. Jeg lod mit blik glide henover den grønne trøje. Andrenalinen havde lagt sig og nu kom der en skærende følelse inden i. Jeg så på trøjen og tænkte” den er ikke engang pæn”. Jeg lændede mig tilbage og sukkede. Hvis jeg er heldig er de ligeglade, hovedsagen var at jeg gjorde det,ikk?